Danmark taber stort i forbrugsræs

Både i Sverige, Norge, Tyskland, USA og flere andre steder er forbruget steget meget mere end herhjemme, viser en ny opgørelse. Det er dårligt for væksten og beskæftigelsen i Danmark.

Selv om danskernes dankort synes at blive brugt rigtig flittigt i forbindelse med julehandlen, har vi i sammenligning med svenskere og nordmænd meget at lære, når det drejer sig om at bruge penge. Fold sammen
Læs mere
Foto: Jens Nørgaard Larsen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

De seneste års økonomiske nedtur har svækket danskernes lyst til at bruge penge på biler, tøj, rejser og andre forbrugsvarer på drastisk vis.

Det private forbrug i Danmark, som er oppe på mere end 800 milliarder kroner om året, snegler sig således af sted i forhold til, hvad der sker i andre lande, som vi normalt sammenligner os med. Det private forbrug i Danmark er således lige nu tre procent lavere, end før finanskrisen brød ud tilbage i 2007.


Der er ellers delt økonomiske gaver ud til danskerne nærmest som aldrig før i historien med frigivelse af SP-opsparing, faldende skatter og enestående lave renter, som under normale omstændigheder ville have løftet forbruget på ganske betydelig vis.

Svensk fremgang

I det stenrige olie- og fjeldland Norge er forbruget derimod allerede nu fem procent højere, end før krisen kom, og i Sverige, der lige nu oplever den mest massive økonomiske fremgang i hele Europa, fejler forbrugslysten bestemt heller ikke noget. Her klinger kasseapparaterne højlydt på Drottninggatan og andre af de store shoppingområder i og omkring Stockholm.

Steen Bocian, der er cheføkonom i Danske Bank, peger på flere årsager til, at forbruget herhjemme pludselig halter efter udviklingen i andre lande.

»Det danske boligmarked har været ramt af en større og mere alvorlig krise end i flere andre europæiske lande. Dertil kommer, at arbejdsløsheden i Danmark er steget mere end andre steder. Endelig er danske husholdninger nogle af verdens mest gældsatte, hvorfor, der har været stor fokus på nedbringe gæld i stedet for at forbruge,« siger Steen Bocian.

Renten låst fast

Han peger også på, at tusindvis af danske boligejere tilbage i 2008, hvor finanskrisen rasede, fik låst renten på deres fleks- og rentetilpasningslån fast på tæt ved fem procent. Det betyder, at de relativt sent og først fremme i begyndelsen af 2010 fik glæde af de senere års markante rentefald.

I flere andre lande, ikke mindst Sverige og Norge, er renterne på boliglån endnu mere variable end herhjemme, hvorfor både faldende og stigende renter hurtigere påvirker boligejernes økonomi.

Også de ellers så sparsommelige og mådeholdende tyskere har øget deres forbrug mere end herhjemme. Det skyldes især, at ledigheden syd for grænsen rasler ned, mens virksomhederne jubler og oplever de bedste tider siden 1960erne, ikke mindst fordi den svage euro har sat fuld skub på tysk eksport.

De forbrugsglade amerikanere har også været mere flittige end danskerne til at svinge kreditkortet. Det skyldes i følge Steen Bocian, at den økonomiske nedtur i USA har været mindre end herhjemme, hvis det måles på udviklingen i bruttonationalproduktet (BNP). USA har ellers en markant højere arbejdsløshed end Danmark.

Den er helt oppe på 9,8 procent af arbejdsstyrken, og det burde svække forbruget. Men de enestående lave renter og store stimulanspakker i USA har fristet mange amerikanere til at besøge Wal-Mart, Home Depot eller andre af de store butikskæder lidt hyppigere end før.

Så også i USA er forbruget nu større end før finanskrisen slog ud i lys lue.

Kun i Danmark er det ikke tilfældet.