Økonom: Gå efter de bedste renter

Det er en hel kunstart at spare penge op til fremtiden – uden at tabe på det.

Gør et godt fodarbejde og flyt penge til de banker, der giver de højeste renter.

Sådan lyder opfordringen fra økonom Morten Westergaard fra Mybanker.dk, der har specialiseret sig inden for sammenligning af priser på bankprodukter. Han opfordrer folk til at skifte bank, også selv om der kun er en halv procent at jagte.

»Det lyder måske ikke af meget med 0,5 procent. Men det svarer til 500 kroner for hver 100.000 kroner, og hvorfor skal man give de penge til banken,« spørger Morten Westergaard.