Nyt ungdomshus på Dortheavej

De unge får et nyt ungdomshus på Dortheavej 61 i Københavns Nordvestkvarter. Det blev de unge og det politisk flertal på Københavns Råhus enige om tirsdag. PDF: Læs aftaleteksten om det ny ungdomshus

Det hidtidige kulturhus på Dortheavej Fold sammen
Læs mere
Foto: Scanpix/Michael Bothager
Aftalen om det nye ungdomshus er kommet på plads efter måneders forhandlinger, hvor også andre adresser har været i spil.

Hvis Kulturhuset, som nu holder til på Dortheavej, og lokaludvalget også godkender aftalen, vil de unge kunne flytte ind i løbet af sommeren.

Fonden for Jagtvej 69, som har ført forhandlingerne for de unge, overtager som del af aftalen lejemålet af annexbygningen på Dortheavej.

Kulturhuset, som nu holder til på Dortheavej, flytter i stedet ned på i den tidligere stationsbygning Lygten nær Nørrebro Station. De får også adgang til lejemålet på Tomsgårdsvej 23C.

De unge får dog kun halvdelen af det nuværende lejemål på Dortheavej. Derfor etableres et samarbejde mellem Ungdomshuset og Kulturhuset, som fremover skal eksistere side om side.