Integrationsrådgiver: Bander racediskrimineres

I stedet for at udvise udenlandske bandemedlemmer, burde man lade dem blive i Danmark og konkurrere med rockerne om hashmarkedet. Kun derved kan vi svække begge parter, mener en integrationsrådgiver.

Mohammed Rafiq frygter, at rockerne får monopol på hashmarkedet. Arkivfoto: Scanpix Fold sammen
Læs mere

Justitsminister Brian Mikkelsen (K) vil gøre det nemmere at udvise kriminelle udlændinge, som bærer våben i forbindelse med bandekriminalitet. Det er at sidestille med racistisk forskelsbehandling, fordi indvandrerbanderne på den måde taber terræn til rockerne, mener den dansk-pakistanske integrationsrådgiver og forfatter Mohammad Rafiq.

”Det er grotesk, fordi Brian Mikkelsen laver en sammensværgelse mod indvandrerne i Danmark. Han giver monopol til rockerne på hashmarkedet med henblik på, at de får hele hashmarkedet for sig selv,” siger han.

Og det er diskriminerende?
”Fuldstændigt. Det er racediskrimination, og det vil styrke rockerne og hele deres organisation.”

Mohammed Rafiq har i over ti år arbejdet som jobkonsulent i Københavns Kommune og som koordinator i Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen. I dag arbejder han som integrationsrådgiver, hvor han rådgiver kommuner og arbejdspladser over hele landet i minoritetsspørgsmål. Han mener, at det bliver mere besværligt at komme den samlede organiserede kriminalitet til livs, hvis man udviser udenlandske bandemedlemmer.

Hvis man smider indvandrerbandemedlemmerne ud, bliver rockerne styrket, og hvis de bliver i Danmark, så bliver banderne styrket. Er det ikke ligegyldigt, hvem der styrkes?

”Nej, for man styrker ikke indvandrerne. Man svækker kun begge parter ved, at de har lige muligheder og rettigheder i Danmark. Hvis de bekæmper hinanden, så er det nemmere at komme problemerne til livs, fordi det hele kommer op til overfladen. Det er det, der sker lige nu, hvor pressen og befolkningen er imod det hele. Vi kan kun komme banderne og rockerne til livs ved, at de har lige muligheder i Danmark.”


Her skyder banderne


Vis stort kort Se kortet i Google Earth Følg kortet i din RSS-læser