ET’s mor er død

Melissa Mathison mødte Steven Spielberg under indspilningen af Indiana Jones-filmen »Jagten på den forsvundne skat«.

Melissa Mathison var i en periode gift med Harrison Ford. Fotografer: Greg Wood, Claudio Onorati. Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Manuskriptforfatteren Melissa Mathison, der skrev E.T. er død 65 år. Egentlig befandt Melissa Mathison sig i den tunesiske ørken, fordi hendes daværende kæreste og senere mand, Harrison Ford, var i gang med at indspille ørkenscenerne i »Jagten på den forsvundne skat«. Det var frygteligt varmt, og alle glædede sig til at blive færdig med optagelserne, ikke mindst instruktøren Steven Spielberg. Han havde allerede det næste projekt kørende i hovedet, nemlig den om et rumvæsen, der strander på Jorden. Til det havde han brug for en, der kunne skrive et filmmanuskript, som matchede hans ideer.

Melissa Mathison havde på det tidspunkt kun prøvet kræfter med et filmmanuskipt en gang tidligere, nemlig til »Den Sorte Hingst«, og Steven Spielberg mente bestemt, at hun ville være den rigtige til at skrive manuskriptet til »E.T.«

Det mente Melissa Mathison absolut ikke, men de gik lange ture sammen og diskuterede Spielbergs ideer til filmen og sammen udviklede de den mere og mere og omsider sagde hun ja til opgaven.

Så gik de to i gang med at finde ud af filmens hovedtemaer om, hvordan man kommunikerer uden sprog, hvordan udseendet ikke betyder noget, om ansvar osv.

Indtil få måneder før sin død arbejdede Melissa Mathison og Steven Spielberg sammen på en film, »The BFG«, der er baseret på et børnebog af Roald Dahl.

»Hun begyndte på manuskriptet for fem år siden, og vi har arbejdet intenst sammen på det de seneste to år og så sent som i sommer var hun på optagelsesstedet i Vancouver. Hun var en aktiv deltager og blev på projekter indtil slutningen. Hun var mere end en forfatter, hun var som en partner,« siger Steven Spielberg efter meddelelsen om Melissa Mathisons død.