Spielberg: Tag de desperate flygtninge ind

Den amerikanske filminstruktør Steven Spielberg, var ganske utvetydig, da Berlingske spurgte ham om Europas flygtningesituation.

Den amerikanske filminstruktør Steven Spielberg ved premieren i Berlin på sin film »Spionernes bro« i Berlin. Foto: AFP/John MacDougall Fold sammen
Læs mere
Foto: JOHN MACDOUGALL
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske filminstruktør Steven Spielberg besøgte i denne weekend Berlin for at præsentere sin seneste storfilm »Spionernes bro«, der foregår i samme tyske by på den tid, da Muren mellem Øst-og Vestberlin blev opført.

Filmen  bygger på den sande historie om den amerikanske advokat James Donovan, der i 1962 orkestrerede en berømt udveksling af spioner med Sovjetunionen, der første af flere, der fandt sted på den berømte Glienecke bro, der forbandt Vestberlin med Østtyskland.

Steven Spielberg fortalte på en pressekonference på Berlins Adlon Hotel om sin interesse for den kolde krigs historie og sit arbejde med filmen, der er optaget i Berlin og i Polen. Berlingske fik her lejlighed til at spørge instruktøren, om han havde et budskab til de europæiske ledere i en tid, hvor nye mure var på vej op i flere af de europæiske lande.  

- Ja, dog vil jeg ikke karakterisere det som et budskab, men snarere som sund fornuft. Det ville være en meget bedre verden, hvis vi var i stand til at reagere med medfølelse i de konflikter, der konstant opstår i verden, og som involverer mennesker står i krise, sagde Steven Spielberg.

Den amerikanske instruktør har i de senere år øget sit fokus på politisk og etnisk forfølgelse i film som »Schindlers liste« om den jødiske holocaust, den amerikanske handel med slaver i »Amistad« og bekæmpelsen af terrorisme i »München«. Hans organisation The Shoah Foundation har blandt andet dokumenteret den jødiske flugt fra de arabiske lande under og efter den  Anden Verdenskrig.

Den amerikanske instruktør sagde til Berlingske, at Europa lige nu står i en svær situation, hvor de forskellige lande skal finde deres ståsted i flygtningespørgsmålet, men understregede, at han har sympati for de lande der tager imod flygtningene.

- Skulle jeg selv skrive bogen om det her, ville jeg se på, hvilke lande og hvilke befolkninger, der er medfølende, som ønsker at hjælpe og som vil tage de ind, der desperat måtte have brug for det for at overleve, sagde Steven Spielberg, der sluttede sit svar med en opfordring til europæerne.

- Vær nærværende, vær medfølende og lyt til jeres hjerte.

Steven Spielbergs møde med den europæiske presse sluttede få timer før terroristangrebet i Paris.

»Spionernes bro« har Tom Hanks i hovedrollen som James Donovan, og filmen har dansk premiere den 26. november.