En østeuropæer indtog Hollywood

85 år. Den tjekkiskfødte amerikanske filminstruktør Milos Forman har lagt navn til en perlerække af sin tids store film.

Den tjekkisk-amerikanske instruktør Milos Forman. Foto: Adam Ihse
Læs mere
Fold sammen

Filminstruktøren Milos Formans personlige historie er et drama på højde med de film, han er mest kendt for, f.eks. »Gøgereden« og »Amadeus«. Han er amerikaner, men født i det nuværende Tjekkiet, som han forlod i 1968.

I 1967 havde han instrueret filmen, der på dansk kom til at hedde »Brandmænd i fyr og flamme«. På overfladen handler filmen om en skæbnesvanger fest i en provinsby, men den blev af filmkritikere og filmkyndige helt korrekt set som en bidende satire over livet under østeuropæisk kommunisme. Filmen blev hurtigt bandlyst i Milos Formans hjemland og var det i mange år. Hans amerikanske film, »Gøgereden« og »Amadeus«, vandt både hæder og Oscars og sendte ham op i filminstruktørernes superliga.

Lidt for kulørt drama

Forman blev født i Cáslav i vore dages Tjekkiet som søn af Anna Švábová, der styrede et sommerhotel. Længe troede han, at hans far var professor Rudolf Forman. Begge forældre var protestanter, men som deltagere i modstandsbevægelsen blev de taget af Gestapo, mishandlet og sendt i kz-lejr. Rudolf Forman døde i 1944 i Buchenwald og Milos’ mor døde i 1943 i Auschwitz. Resten af krigen boede han hos slægtninge, og først da Forman som 16-årig så filmoptagelser fra lejrene gik omfanget af det frygtelige, der var overgået dem, op for ham. Det næste store chok fik han, da han opdagede, at hans biologiske far var den jødiske arkitekt Otto Kohn, der dog mod alle odds havde overlevet Holocaust i Centraleuropa.

Under det såkaldte »Foråret i Prag«, der blev fulgt op af en brutal sovjetisk besættelse, var Milos Forman i Paris for at forhandle med amerikanske filmproducenter. Mens han opholdt sig her, blev han fyret fra sit filmselskab og han besluttede at flytte til New York, hvor han siden blev professor i film på Columbia University.

I USA skabte han filmværker som »Taking Off« (1971), »Gøgereden« (1975), »Hair« (1979), »Ragtime« (1981), »Amadeus« (1984), »Til ægteskabet os skiller« (1986), »Valmont« (1989), »Folket mod Larry Flynt« (1996), »Man on the Moon« (1999) og »Goyas spøgelse« (2006).

Fire priser til dansk film - men fuldt hus til Toni Erdmann

 

Milos Formans første hustru var den tjekkiske filmstjerne, Jana Brejchová. De traf hinanden under optagelserne til hans film »Štenata« (1957). De blev skilt i 1962. Med sin anden kone, skuespillerinden Vera Kresadlová-Formanová, fik han tvillinger, der begge arbejder med teater i Tjekkiet i dag. Ægteskabet varede til 1969. Forman blev amerikansk statsborger i 1977. I 1999 blev han gift med Martina Zborilová med hvem han også har tvillinger, sønnerne Jim og Andy. Parret bor i Connecticut på USAs østkyst.

I sin høje alderdom kan Milos Forman ikke alene kalde sig professor emeritus i film på Columbia University, men han har også fået en asteroide opkaldt efter sig.

Udover lyrik har Milos Forman udgivet sin selvbiografi, »Turnaround«.