Vil du lytte videre?
Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.
Allerede abonnent? Log ind
Skift abonnement
Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.
Hov, giv os lov at afspille podcasten. Den er klar, når du har klikket ‘Tillad alle’
Dagens fødselar kan ikke klage over et stille job, siden hun i 2010 skiftede en stilling som prodekan på Københavns Universitet ud med en stilling som dekan på Aarhus Universitet.
50-årige Mette Thunø er dekan for Faculty of Arts, der blev til i 2011 i forbindelse med den store omlægning af Aarhus Universitet, da ni fakulteter blev til fire, og 55 institutter blev til 26. Omlægningen medførte, at Humanistisk Fakultet, Teologisk Fakultet og Danmarks Pædagogiske Universitetsskole blev til Faculty of Arts.
Mette Thunø stod sammen med resten af universitetes ledelse samt medarbejderne over for store udfordringer i forbindelse med omlægningen, der blev mødt med kritik fra flere medarbejdere.
Kritik blev Mette Thunø også mødt med i forbindelse med den meget omtalte sag om den tyske professor Linda Koldau, der begyndte i 2011. I medierne langede professoren hårdt ud efter fagligheden på humaniora på Aarhus Universitet, som hun kaldte skandaløs. I sagen tildelte Mette Thunø bl.a. tyskeren en advarsel, og hun og universitetsledelsen blev af nogle beskyldt for at knægte Linda Koldaus ytringsfrihed.
Mere internationalisering, tak
Alt dette kunne den på Als fødte Mette Thunø ikke vide, da hun i 1983 blev samfundssproglig student fra Sønderborg Amtsgymnasium og siden begyndte at læse på Københavns Universitet. I 1992 blev hun kandidat i moderne kinesisk og pædagogik, siden adjunkt og ph.d., og i 2001 blev hun lektor på Københavns Universitet.
Hun er en stor kender af det kinesiske sprog og moderne kinesisk kultur og forhold. En af hendes mærkesager er da også internationalisering. Ikke mindst i forhold til uddannelserne på Aarhus Universitet. Hun arbejder på gøre dem mere internationale, så de kan tiltrække flere udenlandske studerende, og hun er fortaler for, at danske studerende rejser mere ud og tager dele af deres uddannelse i udlandet og dermed også får interkulturelle kompetencer.
Læs også: Hjerner uden grænser
Hun har gennem årene bestridt en lang række administrative poster, og i 2006 blev hun prodekan for forskning på humaniora på Københavns Universitet. Året efter blev hun humanistisk ph.d.-skoleleder. På samme måde har hun gennem årene bestridt en lang række faglige tillidshverv i bl.a. bestyrelser.
Da hun skiftede job i 2010, flyttede hun fra Søborg til Aarhus med to teenagebørn. I fritiden spiller hun bl.a. badminton og løber.