Aarhus Universitet: Tysk avis vrøvler

I går kunne man i en tysk avis læse et klart angreb mod undervisnings- og forskningsfriheden på Aarhus Universitet. Men det er noget vrøvl, mener dekan.

ARKIVFOTO. På Aarhus Universitet mener man ikke, der er hold i anklagerne fra den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung. Fold sammen
Læs mere
Foto: flemming krogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Først var det sagen om professoren Linda Maria Koldau, som tændte ild under debatten om undervisningen på Aarhus Universitet. Her rettede professoren en meget skarp kritik af både ledelsen og kvaliteten af undervisningen med en efterfølgende påtale fra ledelsen til følge.

Det og den efterfølgende diskussion om debatfriheden og undervisningen på de danske universiteter fik i går den tyske avis Frankfurter Allgemeine Zeitung til blandt andet at skrive, at professorer i Danmark "ikke har nogen som helst frihed i læringen, de har at undervise, hvad der bliver dem anvist".

»Artiklen er ude af proportioner«

På Aarhus Universitet mener man ikke, der er hold i anklagerne. Slet ikke.

- Mit første indtryk er, at det minder meget om et partsindlæg. Journalisten har ikke besværet sig med at kontakte forskellige kilder i det danske universitetsmiljø. Jeg mener, artiklen er ude af proportioner i den måde hvorpå den omtaler AU og KU, siger Mette Thunø, dekan på Aarhus Universitet.

Ydermere beskriver avisen, at Danmarks universiteter, og først og fremmest i Aarhus, er et skræmmebillede, og at ledelsen ikke fokuserer på forskning og videnskab. Det er især det faktum, som gør Mette Thunø vred.

- Det mener jeg ganske enkelt er forkert. Det er netop de værdier, som vi bygger de danske universiteter på, som de går ind og beklikker, siger hun.

Så der er ikke noget hold i nogle af anklagerne, selvom de kommer i kølvandet på en bred vifte af kritik?

- Jeg kommenterer kun på det, de skriver i den tyske artikel. Den er forvrøvlet og afspejler på ingen saglig måde situationen på de danske universiteter.

Mette Thunø understreger, at debatten om universiteternes rolle i samfundet altid skal tages, og at den debat tages hele tiden. Både internt og eksternt.