Skotland har for længst vundet verdens hjerter med musik: En melodi som »Loch Lomond« ejer sin helt egen styrke og renhed og går altid lige til hjertet.
Max Bruch samlede fem af melodierne i et af verdens varmeste værker for violin og orkester: »Skotsk fantasi« fra 1880. Værket har været lidt af et stedbarn for violinvirtuoserne, men spilles stadigt oftere. Senest af Nicola Benedetti og Tivolis Symfoniorkester i onsdags.
Nicola er 27 år og selv skotte af fødsel. Helt igennem sympatisk og smilende at se på. Overvældende varm at høre på.
Hun får især det skotske flot frem. Melodierne er jo hendes hjemlands vemodige og klinger helt hjerteskærende i hendes hænder.
Den unge dames tidlige erfaringer med orkester viser sig også hurtigt som guld værd.
Tag bare den store duet med orkestrets solofløjte i anden sats! Hver en tone sidder lige i skabet, som man siger.
Og da hun giver en sats af gamle J.S. Bach som ekstranummer, tør den halvfulde sal knap nok trække vejret. Hun fortolker den helt sprødt og uden ryst i venstre hånd. Et bevægende eksempel på Skotland som det nye sted for velspillet barokmusik.
Ros til orkestret
Men alligevel: Aftenens største sejr er på en måde orkestrets egen.
For hvor arrangementet i sidste uge endte som småfalsk søgang, så blev den skotske aften i onsdags som det smukkeste havblik.
Lige fra Mendelssohns klokkeklart spillede »Hebriderne«. Og til samme komponists symfoni nummer tre med tilnavnet »Den skotske«. Igen uden slinger i valsen.
Hvori består forskellen? Sikkert i dirigenten Kirill Karabits’ indsats.
Ukraineren gør ikke det store nummer ud af sig selv. Han klarer til gengæld sit job til punkt og prikke og har tydeligt vundet respekt fra orkestrets musikere - der omvendt belønner ham med et af havens mest tjekkede og gennemført behagelige arrangementer længe.
Måtte begge gæster vende tilbage snarest!
Hvem: »Tivolis Symfoniorkester«.
Hvad: Musik af Mendelssohn og Bruch.
Hvor: Tivolis koncertsal, onsdag.
