Men hvor de fleste lader den slags sidebeskæftigelser blive inden for egne vægge, så har Andersen taget skridtet fuldt ud og udgivet sine egne fortolkninger af en række Dylan-sange på plade. Hatten af for at turde udstille og udlevere sig selv på et område, hvor man ikke er på hjemmebane og måske derfor er allermest følsom, men Andersen havde nok heller ikke gjort det, hvis han ikke havde haft noget at have det i.
Man mærker, at der ligger passion og kærlighed bag de ti numre på »Natten er Nær«, og selv om Andersens stemme bestemt ikke er Dylans, og på et nummer som »Alle bliver mobbet/Rainy Day Woman« balancerer lige på grænsen til den skæve tone, så holder han den fornuftigt i det dybe, sikre leje, hvor det sjældent går galt. Andersen har allieret sig med Nikolaj Heyman, der har navne som Giant Sand og Mark Lannegan på CVet, og det mærkes. Produktionen er mørk og tilbagelænet og klæder det singer/songwriter-univers, vi befinder os i. Tilbage står så de danske fortolkninger af Dylans tekster, og det er ubetinget udspillets svageste led.
Tåleligt når Andersen besynger kærligheden i »Læg dig nu ned/Lay Lady Lay«, og svagest i albummets første skæring, »Balladen om den tynde/Ballad of the thin Man«, hvor Dylans »Mr. Jones« bliver til Andersens »Lone Schmidt«? Det må vist kategoriseres under fri fortolkning...
