Roskilde Festival-program afsløret

Roskilde Festival har netop offentliggjort det samlede program for årets festival, der byder på gamle kendinge og nye overraskelser.

Der skal nok blive trængsel foran Orange Scene igen i år. Fold sammen
Læs mere
Foto: Torben Christensen

The Prodigy, Patty Smith & Band, Kings of Convience samt et meget anmelderrost band fra Mali, Tinariwen, kan nu føjes til listen over bands til sommerens Roskilde Festival. Dermed tegner det til at blive en rocket festival i år.

Festivalen har løbende afsløret et line-up, der blandt andet indeholder tegneseriebandet Gorillaz og rockbandet Muse blandt de helt store navne.

Læs også: Gorillaz tredje album imponerer

Festivalen har godt fat i de danske bands i år, med blandt andet Efterkang, The Rumour Said Fire, Kissaway Trail, C.V. Jørgensen og Dizzy Mizz Lizzy.

Se hele bandlisten her:
Roskilde Festival

Sidste år var festivalen langt fra udsolgt, og det var især de udenlandske gæster, der blev væk. Alligevel gav festivalen rekordoverskud på omkring 20 mio. kroner. Overskuddet går til velgørende formål, og festivalen har siden den første gang satte teltene op givet mere end 130 mio. kroner til velgørende projekter.

Læs også: Foreninger scorer millioner på festival