Et rigtigt bokssæt er ikke blot en samling plader, det er et værk, som i sin bedste form er et koncentrat af udsøgt emballage og relevant musikhistorie - i balance, dialog og højere enhed. Fantasien har frit spil, hvilket i høj grad er tilfældet for den spektakulære kuffert, som nu er udsendt som en slags milepæl eller runestav for den store jazzlegende, trompetisten, sangeren og orkesterlederen Louis Armstrong (1901-1971) - med tilnavnet »Satchmo«.
I denne - legendens rejsekuffert - finder man noder, en næsten 200 sider rigt illustreret bog med udførlig biografi og tilhørende jazzhistorie, og så - selvfølgelig - CDer - ti af slagsen - med repræsentativ musik fra perioden 1923-1970, herunder en komplet koncert fra Hollywood Bowl i 1956, et 70 minutter langt interview fra 1965 samt diverse sjældenheder og »fraklip«.
Og lever det musikalske indhold så op til emballagen?
Ja, stort set bekræfter optagelserne - i hvert fald fra 1930erne og 1940erne - at Louis Armstrong var en uovertruffen instrumentalist og charmerende sanger. Som oftest er han i godt selskab, og det er her, bokssættets suverænitet krakelerer i svær grad. Den vedlagte diskografi rummer nemlig kun informationer om optagelsestid og -sted, men ingen musikerspecifikationer! En katastrofal mangel i dette sæt, hvor hver sten ellers er blevet vendt. Ejer man musikhistorisk nysgerrighed, og det er vi jo mange, der gør, er det dybt frustrerende, at man må ty til diverse diskografier for at få det hele på plads. Her må altså indskydes et: Øv!
Det muntre showmanship
Så er der - til trods for en mere konventionel emballage og et stilistisk mere afgrænset indhold - fuld klarhed over de diskografiske facts i boksen fra Storyville Records. Her er tale om radio- og koncertoptagelser med Louis Armstrong og hans såkaldte All Stars, altså det New Orleans-jazz-influerede ensemble, som han dannede efter Anden Verdenskrig, og som han resten af sit liv stod i spidsen for.
Der er derfor ikke så få gentagelser i repertoiret, og dertil bekræfter optagelserne, at de besætningsændringer, der sker hen ad vejen, mere og mere udhuler begrebet All Stars, ligesom jazzlegenden selv i samme periode tydeligvis svækkes som instrumentalist og i stigende grad hengiver sig til sit muntre - men ikke nødvendigvis langtidsholdbare - showmanship. Men det er da interessant, at vi får Louis Armstrongs koncert i Studenterforeningen i 1955, da han netop er kåret til de danske studenters æreskunstner, samt trompetistens sidste optræden på dansk grund - i Odd Fellow Palæet i 1967. Ud over syv CDer medfølger en DVD med optagelser fra slutningen af 1950erne, hvor boksens hovedkunstner kan opleves med andre af jazzens gode legender.
