Er du enig med berlingskes anmelder?
Skriv din egen mening | Se hvad andre læsere mener.
Det er svært at forestille sig det i dag, men tilbage i april 2000 var Nephew så hemmeligt et orkester, at deres debutalbum »Swimming Time« end ikke blev anmeldt i landsdækkende medier. Med Berlingske Tidende og Information som undtagelserne, der bekræftede reglen.
Tingene har unægtelig ændret sig siden Nephew så decideret overtog dansk rock i 2004 med albummet »USADSB«. Hvorfra seks singler hittede i helt usædvanlig grad. Nephew havde fundet en formel med muskuløse rifs og kløe i hitøret skabt på en umiskendelig lyd af U2 (bas og trommer) og Depeche Mode (keys og guitar) især. Ovenpå den flød mainman (og Lars H.U.G.-inspirerede) Simon Kvamms dansk-engelske tekster og alt fra SCO-cykler til Johnny Cash og dansk superliga-fodbold.
Dét var noget, man kunne forholde sig til. Både i by og provins.
Her toethalvt år senere er pladen uundværlig før en fredag aften på de vilde vover. Og indiskutabelt en klassiker i nyere dansk rockhistorie - i lige linie fra »Gas 5«, Klichés »Supertanker« over TV 2s »Rigtige Mænd Gider Ikke Høre Mere Vrøvl«, D:A:Ds »No Fuel Left For The Pilgrims« til Dizzy Mizz Lizzys selvbetitlede debut og Kashmirs »The Good Life«.
Nok udenoms ævl, her kommer så dommen over opfølgeren »Interkom Kom Ind«, som først og fremmest er båret af enny og mere mørk stemningstone, som Nephew eksponerede på deres coverversion af Kim Larsens »Byens Hotel«, deres bidrag til genindspilningen af »Værsgo«-pladen.
Lighederne mellem forgængeren og den lille ny er der mange af, og godt halvdelen af sangene på dette års vigtigste pladeudgivelse har direkte søstersange på »USADSB«.
Og hits er der nok at tage af. Først i rækken står »Sway«, »T-Kryds«, »Læsterlige Klø«, »Hvidt På Sort« og »Hospital«.
Dér hvor udviklingen er evident, er i Nephews nye og mere organiske arrangementer. Der er mere søgende stemning her, men det har den slagside, at de skarpt optrukne hooklines, de ekstreme tempo- og stilskift og de tidligere så uomgængelige killerriffs fra keyboard og guitar er færre og mindre tydelige.
Man savner mere af Simon Kvamms hverdagsvid og poetiske strøg fra sange som »Bazooka«, »Superliga« og den mesterlige »Worst/Best Case Scenario«. Bedst er han her i »T-Kryds« og »Hvidt På Sort«, henholdsvis fætter- og kusinesangene til netop »Bazooka« og »Worst/Best...«
»Jeg kan ikke sige been there/Jeg betragter på et kort/Jeg kan ikke sige done that/Jeg benægter hvid på sort« (fra »Sort På hvidt«).
Anyway, der hersker ingen tvivl om, at »Interkom Kom Ind« er en markant udgivelse, også i sin egen ret. Nok overgår den ikke sin forgænger i kvalitet, men vigtigere er, at den ikke bliver blæst omkuld af »USADSB«. Så Nephew skal være mere end almindeligt uheldige for ikke at knytte an til forgængerens kommercielle succes. På hiphop-manér toner Simon Kvamm da også frem som selvsikker spåkone:
»Men når vi kommer igen/Så vil vi gøre det igen/Så vil I høre det igen &/Igen & igen &« (fra siglen »Igen & Igen &«, der allerede er et hit i netbutikker og på radioerne).
Redaktionen kan forkorte i indlæg. Din mening kan blive bragt både i avisen og på www.berlingske.dk.
Med venlig hilsen
Berlingske Tidendes Netredaktion
