Mere banan end hakkebøf!

Blåøjet pop blandes med afrogrooves og avantgardistiske rablerier på Frisk Frugts andet album.

»Jeg vil gerne have en bananklase, nej to. Nej, ikke hakkebøf. Jeg vil have to palmer, to bananpalmer og et appelsintræ. Fire appelsintræer og to banantræer. Og nogle klementiner!«

Sådan lyder de første ord på Frisk Frugts andet album, som har fået den besnærende, men ikke videre mundrette titel »Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum, hvor solen bor, suite«.

Og det er præcis lige så rablende, sammensat og charmerende, som det lyder, når Anders Melgaard - manden bag det hele - folder sig ud med en gennemmusikalsk og smittende blanding af så forskellige størrelser som dansksproget singer-songwriting, støj, reallyde, electronica, moderne kompositionsmusik og farver fra det Afrika, han har været på rejse i.

Albumtitlens tale om »Dansktoppen« skal nu tages med et gran salt, for der er altså ikke mange fesne keyboards og banale sangforedrag at finde her, men forkærligheden for enkle melodistykker, ja, den deler Frisk Frugt med den forkætrede genre.

Tag bare nummeret »Dansktoppen møder Burkina Faso i det himmelblå rum, hvor solen bor part 1 & 2« (ja, det hedder det altså), hvor lyse olietønder blandes med dyb tuba, dansende Mali-inspirerede guitarstykker og Meldgaards lyse stemme, som synger om skyer, der »taler i former og farver/for de har set ind i himlen og er ikke bange for at falde ned.«

Fjernt fra P5

Og til denne lette, legende og tilstræbt naive herlighed lægges to kvindestemmer og en melodi, som er lige så fin, sjov og skæv som arrangementet.

Nogen triumf på dansktoppens P5 bliver det nok ikke til for de otte minutter og 45 sekunder, som afrundes med susende støj og en løbsk saxofon, og de andre indslag på udspillet skal nok heller ikke regne med noget bredt gennembrud.

Det er Hr. Frisk Frugt nok også ligeglad med. Han synes at være i sin egen verden, og den er i sandhed værd at besøge for enhver med mod på noget nyt afrogroovy og pop­avantgardistisk.

Der er mere banan end hakkebøf - og tak for det.