Lyt til »årets hidtil bedste album på dansk« her

De Efterladte folder sangforedrag om liv, tid og ord ind i lavmælte arrangementer, der har tillid til deres egne styrke og substans. Lyt til albummet »Alvorsord og etagevask« her.

De Efterladte: "Alvorsord og etagevask" Fold sammen
Læs mere

»Klog af skade/Øm af år/Hvor lang tid har jeg tilbage?/Fuld af tomhed/Overflod og ebbe/Hvad har jeg at gøre godt med?«

Med disse linjer åbner De Efterladte deres andet album. Duoen består af multiinstrumentalist og komponist Michael Lund og sanger og tekstforfatter Peter H. Olesen. Sidstnævnte har både gjort sig positivt bemærket som digter, romanforfatter og i hedengangne Olesen-Olesen, hvis album huser nogle af de bedste vers i dansk rockhistorie: Nøgterne, præcise, stramt økonomiserende og på et niveau, de fleste danske sangskrivere aldrig kommer i nærheden af.

På De Efterladtes andet udspil, »Alvorsord og etagevask«, er det da også Peter H. Olesens ord, der er omdrejningspunktet og som vanligt præget af konkreter, tanker om ord, poetisk omgang med faste vendinger og en vis portion tungsind.

På en pløremark

Som det fremgår af de indledningsvise ord, synger Peter H. Olesen denne gang om livet, der går, og måske mest om den del, der allerede er gået.

»Lænset af livet/af mennesker jeg mødte/Jeg gjorde gerne alting om igen«, lyder det lidt længere nede i åbningsnummeret »Alting om igen«, der både rummer smerten og glæden ved at være til i verden. Og i »Fugleskræmsel« forenes de to følelser tilsyneladende i én linje, når Peter H. Olesen synger »Du står og flæber på en pløremark/med udsigt til himlen som brænder.«

Eller synge er så meget sagt. På albummet taler han snarere med sin tydelige, mørke diktion. Som i de ualmindeligt gode »Levende hegn«, »Der hænger en uro« og »U.t.«, der er ren, virkelig god recitation om sprogets enkeltdele, ordene, som i sidste ende er kunstige, konstruerede størrelser:

»du kan pludselig ikke udtale ordet/det virker komisk gemacht akavet/og din tunge snubler/ting håndtag gaffel/ordet står på papiret og ser fremmed ud/beskidt stakit/ og du gentager ordet/du siger ordet højt/igen og igen gentager du ordet for dig selv/køkken køkken/men det hjælper intet/ordet bliver tværtimod mere og mere fremmed/gaffel gaffel gaffel i din mund«.

De sidste ord viser også den dobbelthed, der ofte er i og på spil. Er det en gaffel eller ordet gaffel, som er i munden?

Underspillet styrke

Lige så enkle og alligevel facetterede som Peter H. Olesens vers og stemme er, ja, lige så klare og nuancerede er Michael Lunds guitarlinjer. Han spiller kun akkurat de blues- vise- og folkfarvede toner, der skal til for at bære melodierne, og gør det med stor sans for underspillet poesi og drama.

Det er i det hele taget ikke et album, der råber. Det taler i stedet stilfærdigt og har tillid til sin egen styrke og substans. Med rette. »Alvorsord og etagevask« er, sagt med meget færre ord, årets hidtil bedste dansksprogede udspil.

Hvem: De Efterladte. Hvad: »Alvorsord og etagevask«, Melodika/Target.