SVIN. Det ligger godt i munden, ikke? Og det ligger sådan set også godt til dette firehovede danske bastard-foretagende, der spiller fandenivoldsk instrumentalmusik efter deres helt egen pibe. Det er musik til den nysgerrige, der kan se charmen i at blive revet rundt i kraven af støjende freakouts, tonsertrommer, dødssaxofon og Frank Zappa’ske tilbøjeligheder.
På gruppens fjerde udgivelse »Missionær« har de dog fundet plads til nogle flere teksturelt smukke og atmosfæriske forløb. »V« lyder ikke milevidt fra noget, Talk Talk kunne have lavet med trompetisten Jon Hassell, mens »Japser« lyder som en stivfrossen U-båds-hangar i Sibirien.
Andre steder bobler galskabet frem i nye fascinerende former: På »Færgen Ellen« brøler en saxofon som et tågehorn over en lige-ved-og-næsten-discorytme, mens de på »Kirkeorgelsafrikaner« smeder feberhede polyrytmer sammen med gakkede løb på et muterende orgel og lader det hele dumpe ned i en kosmisk kraut-ursuppe.
Grænseløst godt.
Hvem: SVIN
Hvad: Missionær, PonyRec
