Superstjerne censurerer video efter anklager om at udskamme overvægtige

Taylor Swift ændrer sin nyeste video efter anklager om »fat shaming«.

Taylor Swift har set sig nødsaget til at fjerne ordet fat fra sin nyeste video, »Anti-Hero«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mark Blinch/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Den amerikanske popstjerne Taylor Swift har i al hast været nødt til at omredigere sin video til nummeret »Anti-Hero« fra sangerens nye album, »Midnights«.

Miseren skyldes, at videoen indeholder en scene, hvor en person i skikkelse af Swift selv træder op på en badevægt.

I stedet for at angive et antal kilo viser vægtens display det utvetydige budskab »FAT« – altså »fed« – hvilket fremkalder misbilligende blikke fra en kvinde, som står ved siden af, og som i øvrigt også er spillet af Swift selv.

Vægten viste FAT i Swifts nye video Anti-Hero, men scenen er nu klippet ud. Fold sammen
Læs mere
Foto: Pr.

Videoen er på sociale medier blevet udlagt som udskamning af overvægtige – fat shaming, som det kaldes. Blandt andet skriver bloggeren, terapeuten og kropspositivisten Shira Rosenbluth på Twitter, at »det er en lortet måde til at beskrive vægtproblemer. Tykke mennesker har ikke behov for endnu engang at få gentaget, at det er alle menneskers værste mareridt at se ud som os«.

Få dage efter offentliggørelsen af videoen har Taylor Swift, der selv har skrevet og instrueret videoen, fået fjernet ordet FAT.

Swift har i øvrigt selv tidligere været åben omkring sine spiseforstyrrelser og har skrevet på Instagram, at Anti-Hero video er en beskrivelse af hendes mareridt.