Københavns Kommune får kritik i sager om lange sagsbehandlingstider

Lange sagsbehandlingstider for kvinder med spiseforstyrrelser i København kaster heftig kritik af sig fra landsforening, efter beretning fra Borgerrådgiveren.

I Københavns Kommunes borgerrådgivers nyligt udkomne beretning for 2021, står det således beskrevet, at seks kvinders ansøgning om hjælp resulterede i fejlfyldt og langsommelig sagsbehandling (arkivfoto). Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Flere kvinder med spiseforstyrrelse i Københavns Kommune har det seneste år risikeret at blive mere syge på grund af dårlig sagsbehandling.

Det skriver TV 2 Lorry.

I Københavns Kommunes borgerrådgivers nyligt udkomne beretning for 2021, står det således beskrevet, at seks kvinders ansøgning om hjælp resulterede i fejlfyldt og langsommelig sagsbehandling.

Det bliver nu kritiseret skarpt af Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS).

»Det kan have meget alvorlige konsekvenser, hvis ikke kommunen står klar, efter at de her borgere kommer hjem fra indlæggelse i psykiatrien i regionen,« siger Laila Winther, der er direktør i LMS til TV 2 Lorry.

»Kvinderne taber sig igen og bliver meget hurtige dårlige. De kan tabe sig op til 10 kilo på en måned, og så bliver de genindlagt,« siger Laila Winther.

Hun mener, at antallet af tilbagefald og genindlæggelser kan mindskes, hvis kommunen allerede fra dag ét kan tilbyde borgeren en plads på et bosted, støtte i eget hjem eller støtte i familien, hvis borgeren er under 18 år gammel.

Men i den seneste beretning fra Borgerrådgiveren i Københavns Kommune tegner der sig et billede af, at nogle borgere med spiseforstyrrelser først har fået den hjælp, de har haft behov for, noget senere i forløbet.

I en konkret sag fik en kvinde for eksempel bevilget et botilbud, hvor der dog var ventetid til at få en plads. Kommunen sagde til kvinden, at hun ville få hjælp på en anden måde i mellemtiden.

Det skete ikke. Derfor henvendte kvinden sig igen til kommunen, og den henvendelse blev behandlet som en helt ny ansøgning, som kommunen har seks uger til at behandle. Og det skete altså, uden at kommunen skelede til, at kvindens behov for hjælp allerede stod helt klart.

Derudover var der ventetid på den midlertidige hjælp.

»Borgerrådgiveren fandt det ved et tilsyn meget kritisabelt, at kvinden ikke modtog midlertidig støtte i en periode på 3 måneder fra afgørelsen om botilbuddet, selvom forvaltningen mente, at hun havde behov og var berettiget hertil,« skriver Borgerrådgiveren.

I den nævnte sag har Københavns Kommunes Socialforvaltning beklaget forløbet. Forvaltningen mener ifølge Borgerrådgiveren, »at sagen indeholder flere læringspunkter, som forvaltningen arbejder videre med.«

Kommunen endte med at hjælpe kvinden med et privat tilbud, fordi der var for lang ventetid i kommunen.

Sagen er dog ikke enestående. Således beskriver Borgerrådgiveren i sin beretning, at seks sager fra samme enhed og samme periode viser »en særlig fremgangsmåde, som medvirker til at trække borgernes sager ud.«

Det drejer sig også om kvinder med spiseforstyrrelser. De har fået hjælp til at skrive en ansøgning om hjælp, mens de var indlagt i psykiatrien i Region Hovedstaden.

Men kommunen svarede kvinderne, »at ansøgningerne blev betragtet som et ønske fra en samarbejdspartner om, at kommunen opstartede en afklaring af støttebehov, hvorfor henvendelserne ikke ansås som omfattet af den politisk fastsatte sagsbehandlingsfrist på 6 uger.«

Derfor begyndte sagsbehandlingstiden først, da det første møde med kommunen var blevet afholdt – det tog i et tilfælde tre måneder at vente på at komme til dette møde.

I en anden sag om lang sagsbehandlingstid undskyldte den samme enhed sig med, at man ikke have opfattet en henvendelse fra en borger som en ansøgning – selvom der i overskriften og i de første to linjer konkret stod, at der var tale om en ansøgning.

Borgerrådgiveren sammenfatter:

»De faktiske forløb i sådanne sager synes i højere grad at varetage interne kommunale hensyn end hensynet til borgeren.«

I Københavns Kommune erkender socialborgmester, Karina Vestergård Madsen (EL), problemerne.

Hun tager Borgerrådgiverens rapport ganske alvorligt. Og tingene i forvaltningen skal blive bedre.

»Der er ikke nogen, som henvender sig til kommunen uden grund. De forløb, som er med i Borgerrådgiverens rapport, tager jeg derfor meget alvorligt. De viser, at der er brug for at se på sagsbehandling og arbejdsgange,« udtaler borgmesteren i et skriftligt citat til TV 2 Lorry.

Borgmesteren understreger, at socialrådgiverne i kommunen er dygtige, men at de er for presset på visse områder.

»Derfor sker der fejl, som ikke må ske,« siger Karina Vestergård Madsen.

Forvaltningen har nu ansat yderligere fire medarbejdere på de områder, som borgerrådgiveren har problematiseret, og arbejdsgangene er ved at blive revideret.