Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ristet på Facebook

Spørgsmålet er, hvad der efterhånden skal til, før Facebook og andre lignende sociale medier ændrer deres politik på dette område?

I den forløbne uge har Berlingske i en række artikler fortalt, hvordan lukkede grupper på Facebook, der tidligere blev brugt til deling af nøgenbilleder af tilfældige piger, nu i stigende grad bliver brugt til at udføre hadefuld og krænkende chikane mod fortrinsvis unge kvinder og deres familier. At afskrive dette fænomen, kaldet »roasting«, som ungdommelig dumhed og hovmod vil være dumt og forkert.

Alene omfanget af grupperne og antallet af medlemmer – en enkelt dansk gruppe kaldet »Offensimentum« har således 39.000 medlemmer – viser, at dette ikke blot er en tilfældig omgang mobberi, som man kender det fra skolegården.

Der er tale om en organiseret hetz, der i værste fald kan føre til personlige katastrofer. I 2012 kunne man således i USA opleve, hvordan mobning af to teenagepiger via de sociale medier førte til, at begge forsøgte at begå selvmord. Det lykkedes for den ene.

Da chikanerierne i overvejende grad udføres af unge drenge under 18 er der naturligvis et forældreansvar, der bør tages meget alvorligt. Forældre skal og må følge med i hvad deres børn laver. Ikke blot i den fysiske virkelighed, men lige så meget i den digitale. De to ting smelter mere og mere sammen og der må man som forældre gribe ind, hvis ens børn ikke forstår hvad der er rigtigt og forkert.

Fra politisk hold virker man noget passive i hele denne problemstilling. Ja, nærmest opgivende ser man til, mens den ene sag efter den anden dukker op og henviser nærmest per automatik ofrene til at anmelde krænkelserne til politiet. En naturlig reaktion, hvis så bare politiet kunne gribe ind og gøre noget ved problemerne. Det sker desværre alt for sjældent.

Men det allermest forstemmende er nu alligevel reaktionerne eller manglen på samme fra det medie, der danner platform for det hele – Facebook. Her vælger man som vanligt at slå ud med armene og overlade det til brugerne at drive en form for selvjustits og anmelde, hvis de oplever noget, der strider mod det sociale medies retningslinjer. Retningslinjer, der stikker i alle underlige retninger uden nogen dybere mening eller sammenhæng. Vi ser således Facebook i et absurd anfald af puritanisme fjerne og blokere et helt uskyldigt og harmløst billede af et par topløse badende kvinder fra Peter Øvigs bog »Hippie«.

Eller senest det berømte og ikoniske billede fra Vietnamkrigen, hvor Kim Phuc som barn grædende går langs en vej efter at være blevet ramt af en napalmbombe. Klar censur, hvor der først bliver rettet ind efter massivt pres fra offentligheden.

At den slags per automatik bliver fjernet, mens man ikke vil røre ved en Facebook-gruppe, hvis klare formål det er at ødelægge andre menneskers liv med systematiseret digital mobning, er og bliver en gåde. Der er ingen anden forklaring end en stor virksomheds ligegyldighed over for dem, der ender som ofre. Og tag ikke fejl – Facebook kunne med et enkelt greb fjerne den slags grupper.

Spørgsmålet er, hvad der efterhånden skal til, før Facebook og andre lignende sociale medier ændrer deres politik på dette område? En teenagepige, der bliver mobbet og drevet så langt ud, at hun beslutter sig til at begå selvmord?

Man frygter desværre, at man kan ende der, hvis ingen griber ind. Lad nu logikken og fornuften indfinde sig. Vi har ventet længe nok.