Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Danmark har brug for mere udenlandsk arbejdskraft

Det er til stor skade for dansk økonomi, at virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de har brug for. Derfor er det prisværdigt, at regeringen nægter at opgive kampen for lettere adgang for udenlandske medarbejdere.

Polske håndværkere er i gang med at bygge Nordhavnstunnellen i nærheden af Svanemøllen 30 september 2013. Regeringen lægger op til endnu en diskussion om udenlandsk arbejdskraft - ikke mindst for at holde debatten i live. Fold sammen
Læs mere
Foto: Thomas Lekfeldt

I efteråret fremsatte regeringen et udspil, der skulle give danske virksomheder den stærkt efterspurgte kvalificerede udenlandske arbejdskraft. Udspillet indeholdt 21 initiativer, blandt andet en række regelforenklinger, højere bøder for at beskæftige ulovlig arbejdskraft og en sænkelse af den såkaldte beløbsgrænse fra de nuværende 418.000 til 330.000 kroner – altså grænsen for, hvor meget en udenlandsk medarbejder skal tjene for at kunne komme til Danmark.

Forhandlingerne blev dog meget kortvarige. Udspillet blev hurtigt skudt ned, for hverken Socialdemokratiet eller Dansk Folkeparti ville hjælpe dansk erhvervsliv med at skaffe den arbejdskraft, der er så hårdt brug for. To gange i denne regeringsperiode har de to partier sammen med SF endda gjort det vanskeligere for virksomhederne ved at stramme reglerne udenom regeringen.

Ledigheden er på 3,8 procent – det laveste siden 2009. Danmarks Statistik har længe meldt om mangel på arbejdskraft i flere brancher, og en nylig undersøgelse fra Dansk Industri viser, at hver tiende danske virksomhed har sagt nej til ordrer, fordi de ikke kan skaffe medarbejdere nok. Det er ikke kun et problem for virksomhederne – det er et problem for os alle sammen, fordi det skader dansk økonomi.

Allerede da forhandlingerne brød sammen, bebudede regeringen, at man i stedet ville sende initiativerne i folketingssalen i form af et lovforslag, og det er nu gjort. Der er tale om stort set de samme ideer – dog er forslaget om en lavere beløbsgrænse nu ændret til 350.000 kroner. Hensigten er at holde debatten i live og tvinge de virksomhedsfjendtlige partier til at argumentere imod. Det er nemlig overordentlig svært.

Fra venstre side lyder det, at virksomhederne hellere skulle opkvalificere danske ledige i stedet for at se ud over landets grænser. Opkvalificering er bestemt en del af løsningen, og derfor er der også allerede indgået en trepartsaftale for efter- og videreuddannelse for 2,5 milliarder kroner, ligesom forligskredsen bag beskæftigelsesreformen er blevet enige om en lang række initiativer, der skal give mere og bedre opkvalificering. Men der er brug for mere end det.

Dansk Folkeparti er bekymret for integrationsudfordringerne, men det er slet og ret et dårligt argument. Der er nemlig ikke tale om at lette adgangen for medarbejdere fra alle lande. Regeringens forslag gælder kun medarbejdere fra tredjelande, der er på top 30 over lande, der har det største investeringsflow til og fra Danmark. Det gælder 12 lande uden for EU, nemlig USA, Singapore, Kina, Australien, Canada, Japan, Brasilien, Malaysia, Indien, Thailand, Mexico og Rusland. Ingen af disse lande ligger i Mellemøsten eller Nordafrika, hvorfra integrationsudfordringerne i høj grad kommer.

Udenlandsk arbejdskraft har vist sig at være en stor økonomisk gevinst for Danmark. Personer, der er kommer hertil via beløbsordningen, bidrager med cirka 1,4 milliarder kroner årligt til staten. Det svarer til godt 300.000 kroner pr. udenlandsk medarbejder.

I øjeblikket fylder debatten om bedre forhold for nedslidte danskere meget. Udfordringen er den nedgang i arbejdsudbud, som tidligere tilbagetrækning vil medføre. Her kan udenlandsk arbejdskraft være en del af løsningen.

Det er rent ud sagt tåbeligt at være imod regeringens forslag, og det vil diskussionerne i folketingssalen forhåbentlig udstille.

AMALIE LYHNE