Når 100 job bliver slået op, bliver ti af dem ikke besat: »Vi bevæger os fra gul lampe til rød lampe«

Den mest omfattende undersøgelse af danske virksomheders rekruttering viser, at virksomhederne ofte besætter job med andre profiler end ventet eller dropper at ansætte.

Der var flere end 35.000 ledige stillinger i Danmark i tredje kvartal af 2018, viser tal fra Danmarks Statistik. Fold sammen
Læs mere
Foto: Morten Germund

Når du arbejder i en virksomhed i Danmark, bliver Danmark rigere. Derfor er det afgørende, at der er ansøgere til de job, som danske virksomheder ønsker at besætte.

Sådan har meldingen i årevis lydt fra økonomer og regeringen.

Løbende har dele af fagbevægelsen dog sat spørgsmålstegn ved historierne om manglende arbejdskraft. Uheldige mediesager om virksomhedsejere, der fortalte om fraværende ansøgere til job, men som ikke havde slået stillinger op, var vand på den mølle.

Nu har Beskæftigelsesministeriet så skabt en ny måde at beregne virksomhedernes udfordringer med rekruttering på og udsender dermed fredag den formentligt mest omfattende rekrutteringsanalyse nogensinde.

Når virksomheder i andet og tredje kvartal af 2018 slog et job op elektronisk, var 23 procent af disse rekrutteringsforsøg forgæves. I samme periode sidste år var der tale om 24 procent. I tørre tal handler det i år på landsplan om 66.700 forgæves rekrutteringer mod 60.000 sidste år.

Ministeriet advarer mod at sammenligne for skarpt over år, idet metoden er ny. Alligevel siger Troels Lund Poulsen:

»Dette dokumenterer på godt og ondt, at vi i øjeblikket bevæger os fra gul lampe til rød lampe. Nu har vi et mere detaljeret kendskab end tidligere, og det dokumenterer for mig, at der er begyndende problemer over det hele – nogle steder mere end andre,« siger beskæftigelsesministeren og fortsætter:

»Vi bliver fattigere som land, når disse job ikke besættes.«

Man følger selve jobopslaget

Tidligere spurgte ministeriet relativt bredt til rekrutteringsudfordringer i flere tusinde virksomheder i Danmark. Med den nye metode følger man virksomheders jobopslag til ende: Får de ansat eller ej? Den nye rapport baserer sig på cirka 17.500 svar.

I cirka halvdelen af de forgæves rekrutteringsforsøg besluttede virksomhederne ikke at ansætte nogen overhovedet – resten blev besat med en anden profil, end virksomheden søgte. Andelen af forgæves rekrutteringsforsøg er højst i Nordjylland, 28 procent, mens andelen for hovedstaden er 22 procent.

Udfordringerne med hensyn til rekruttering varierer på tværs af stillingstyper. Hvad angår VVS-montører, blev 53 procent af stillingerne ikke besat eller besat af en person uden de ønskede kvalifikationer.

Især landbruget, byggeriet, transport samt hotel- og restaurationsbranchen har svært ved at finde medarbejdere.

36 procent af de jobopslag, som virksomheder i bygge- og anlægsbranchen i hovedstaden opretter, ender med forgæves rekruttering.

Fagforbundet 3F hæfter sig ved, at rekrutteringsudfordringer ikke ser ud til at udgøre et voksende problem.

»De nye tal for virksomhedernes rekrutteringsproblemer i andet halvår i år ligger faktisk lavere end for et år siden og på samme niveau som andet halvår af 2016. Derfor bør arbejdsgivernes gentagne nødråb i medierne om mangel på arbejdskraft finde et langt mere passende leje, der svarer til virkeligheden,« lyder det i et skriftligt svar fra forbundssekretær Søren Heisel, 3F.

Til det siger Troels Lund Poulsen:

»Vi har større problemer, end vi havde i slutningen af 2017. Der er brancher, der er i rød farezone. Der var vi ikke sidste år. Man ser det også i geografien. Nordjylland er udfordret – og måske mindre, end man troede i hovedstadsområdet.«

Udenlandsk arbejdskraft

I takt med at dansk økonomi er kommet i god gænge, er flere historier om mangel på arbejdskraft piblet frem.

Danske virksomheder kunne samlet set beskæftige 45.000 flere, såfremt der ikke var mangel på medarbejdere, viste tal fra Dansk Industri i september.

I sidste uge udgav Danmarks Statistik endnu en analyse, der viser, at der i tredje kvartal 2018 var 35.815 ledige stillinger – det højeste antal siden statistikkens debut i 2010.

I begyndelsen af oktober ønskede regeringen så netop at afhjælpe manglen på arbejdskraft ved at gøre det lettere at rekruttere udlændinge. 21 initiativer, deriblandt en ny og lavere beløbsgrænse for, hvad man som udlænding skal tjene for at tage til Danmark og arbejde, blev foreslået. Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet ville dog ikke være med i en stor aftale.

Hvad vil du gøre for at løse problemet?

»Vi har netop udmøntet 100 millioner til efteruddannelse og videreuddannelse af blandt andet dagpengemodtagere. Kommunerne skal også i højere grad sikre, at de, der er ledige, kommer ud og får nogle af de her ufaglærte job. Og så opgiver vi heller ikke at tale om udenlandsk arbejdskraft. Ikke mindst Socialdemokratiet sagde, at de kunne støtte 15 af de 21 forslag. Det skal vi teste nede i folketingssalen,« siger Troels Lund Poulsen.