Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Vælgerne bør straffe SF

Karsten Hønge og resten af SF bør straffes af vælgerne, mener en læser. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

SFeren Karsten Hønge blev valgt til Europa-Parlamentet, men frasagde sig straks posten, fordi han foretrækker at blive valgt til Folketinget i næste uge. I SF accepterer man ikke dobbeltmandater, men alligevel stillede han op til begge poster. Sådan snyder man tusindvis af vælgere, og det er ikke lykkedes Karsten Hønge at komme med en tilnærmelsesvis god forklaring på sit og partiets dobbeltspil. Forhåbentlig vil vælgerne grundlovsdag vide at straffe både SF og Karsten Hønge for dette udspekulerede, for ikke at sige kyniske forsøg på at spille på to heste, vel vidende at det ikke kunne lade sig gøre at have »Vikaren fra Helvede« begge steder på én gang. Jørgen Jensen, København

Elektroniske valg er skidt for demokratiet

Så fik vi endnu en gang et ønske om elektronisk stemmeafgivning til valg, denne gang fra Joakim Dalby i Berlingske tirsdag. Men det er stadig en dårlig idé. For eksempel kan man sælge sin stemme, det er ikke muligt, når man stemmer på den lokale skole. Jo, du kan få penge, men ham, der betaler, kan ikke kontrollere, at du stemmer, som I har aftalt. I familier med stærk social kontrol kan familieoverhovedet true de andre til at stemme efter hans/hendes hoved, eller simpelthen bruge deres NemID til selv at stemme for hele familien. Og så er der hele problematikken med gennemskuelighed i optællingen, hacking osv. Så elektroniske valg er skidt for demokratiet, og en »løsning« på et ikke-eksisterende problem. Nej tak. Henrik Størner, Vanløse

Familiens velfærd og Socialdemokratiet

Der tales meget om velfærd i denne valgkamp, men det forties, at hver gang den fælles velfærd kræver én krone mere, er der én krone mindre til familiens velfærd. Så hvis det skal have mening, må fællesskabet bruge kronerne bedre end familierne, og det synes langtfra sikkert.

Socialdemokratiet beskriver øget forbrug som velfærd, vi alle får, tænk fx på den lavere pensionsalder, der beskrives som om, næsten alle får del i denne samtidig med, at de dertil øgede skatter skal betales af alle de rige, bare ikke af dig. Men det er jo usandt. Tag fx forslaget om øget arveskat (dødsskat), det er kun de »rige«, der skal betale denne, siger Socialdemokratiet. Dette selvom alle helt almindelige skatteborgere, der har en ejerlejlighed eller hus i de store byer og har sparet op i ejendommen for fortsat at kunne sidde i den som pensionist og måske har lidt pensionsopsparing, kommer til at betale den højere arvebeskatning.

Mette Frederiksen, som gerne vil være børnenes statsminister, tager pengene fra børn og børnebørns arv, og giver dem til folk, der kan gå tidligere på pension, uafhængigt af, om de har behovet. Her er et klart eksempel på, at pengene gør mere nytte til familiens velfærd end til fælles velfærd. Så hvis du har lejlighed eller hus i en af storbyerne, bør du tænke dig godt om, før du sætter kryds ved Socialdemokratiet, hvis du ønsker mere velfærd i familien. Torben Jacobsen, Farum

En værdig fremtid

Når det gælder forebyggelse af klimaforandringer, er der ikke sket meget politisk de sidste tre årtier i Danmark og Vesten. Og det på trods at været et videnskabeligt fundament for, hvordan vi kunne have undgået de mest alvorlige konsekvenser og stoppet temperaturstigningerne allerede nu. Det hele er ret enkelt. Fortsætter vi som hidil (1990-2017), stiger temperaturen med minimum fire grader eller mere i 2100. De eksisterende globale klimapolitikker kan reducere temperaturerne til 3,2 grader, og med Parisaftalen, som den ser ud til at blive opfyldt af Danmark, Europa og verden, stiler vi mod en tregraders stigning. Opnåelse af Parisaftalens egentlige mål, hvilket kun Enhedslistens, SFs og Alternativets klimaplaner (måske) kan opnå, vil sætte Danmark mod en kurs, der globalt kan nå to grader.

Det går ok for Danmark. Siden 1990 er det samlede energiforbrug og fossile energikilder faldet, mens grøn energi er steget. Men Danmark er pt ikke et foregangsland, ift. Parisaftalen, selvom vi har teknologier og ressourcer til at gennemføre en grøn energiforvandling. Danmarks andel af verdens samlede CO2-udslip er måske lille, men vores handlinger i forhold til grøn omstilling er ubeskrivelig vigtig. Netop fordi vi kan, kigger andre lande vores vej. Kina har været godt på vej med en eksplosion i bæredygtig energi siden 2012, Nordamerika halter, mens EU endnu ikke har sat sig i position til at opnå sine Paris-mål. Her kan Danmark tage en vigtig ledende rolle. Mon ikke det er sådan noget, der i virkeligheden er med til at gøre os stolte som danskere? At vi gør en forskel, som beundres? Dermed er vores stemme vigtig. Jeg er stoppet med at stemme for min egen økonomiske vinding eller behov. Jeg stemmer for en bæredygtig fremtid for Danmark og for fremtidens levende væsner på Jorden. Jeg mener ikke, at vi skal overse vores egne behov, men at det kan være et boost for selvrespekten også at medregne et større perspektiv, når vi agerer i livet. Jiesper S. Pedersen, Lissabon