Danmark Abonnement

SF-top: »Masser af fynboer« vidste, at Hønge hellere ville i Folketinget – 19.687 vælgere gjorde vist ikke

Bramfrie Karsten Hønge skulle få arbejderne, der kører lastbil og er træt af social dumping, til at stemme på SF ved parlaments-valget i søndags – men formålet var ikke, at Hønge selv skulle vælges, for han ville hellere i Folketinget. Det har »en masse fynboer vidst«, men det skulle nok være sagt tydeligere i resten af landet, erkender SFs gruppeformand.

SFs grand old klimalady, Margrethe Auken, hev vælgere ned af hylderne i storbyen med sin grønne klimadagsorden - mens arbejdermanden Hønge fra Sydfyn, der var nummer to på SFs EP-liste, derimod talte direkte ind i hjertet på lastbilchaufføren på Langeland, der havde mistet sit job til en øst-chauffør fra Bulgarien, en social dumper for det rene ingenting i løn. Hønge skulle være deres »tillidsmand« i EU -  genial kombination, grønne Auken og røde Hønge, men hensigten var åbenbart ikke, at Hønge skulle vælges: »Vi vidste, at det formentlig var Margrethe, der blev valgt, hvis vi fik et mandat - vi troede ikke, at vi ville få to. Vi har i hvert fald aldrig tænkt, at vi kunne komme i en situation, hvor Karsten ville blive valgt, da vi - sammen med Karsten - blev enige om, at han skulle stille op,« siger SFs gruppeformand. Alle er nu kede af det. Fold sammen
Læs mere
Foto: Katrine Becher Damkjær