Karsten Hønges egen bestyrelse stemte imod ham ved EP-valget

SFs ledelse har »lagt pres« på Karsten Hønge for at stille op til EP-valget, så han kunne trække stemmer, siger hans lokale formand: »Ledelsen har gjort meget for at overbevise ham om, at det rigtige var at stille op.« Lokalt har SF-ledelsen bevidst modarbejdet Hønges EP-valgkamp, undladt at stemme på ham og opfordret andre til at gøre det samme.

Ingen af bestyrelsesmedlemmerne i Karsten Hønges SF-kreds i Svendborg stemte på ham ved søndagens EP-valg - målet var at holde ham i Folketinget. Mads Claus Rasmussen

Formanden for SF i Svendborg – den kreds, hvor den bramfrie Karsten Hønge er opstillet – siger nu, at det fremover ikke bør være tilladt at stille op til både europaparlamentsvalget og valget til Folketinget, selv om dét er præcis det, hendes populære kandidat har gjort, med stor ballade til følge: Han fik 19.687 stemmer og ét direkte sæde i Strasbourg og Bruxelles, men takkede nej, fordi han hellere ville i Folketinget.

»Vi skal lære af det her. Jeg mener ikke, at det en anden gang skal være muligt både at stille op til EP-valget og være kandidat til Folketinget, og det må vi drøfte i partiet,« siger Annette Blynél, formand for SF i Svendborg, og fortsætter: