Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Tidligere efterforsker: Hvis man vil forhindre indbrud, skal man stresse tyven

»Allerede i 1990erne var man i hele Storkøbenhavn og andre politikredse rundt i landet klar over, at det ikke var ved opklaring af sagerne, man skulle stoppe indbruddene. Derfor valgte man en ny strategi. Den hed at stresse tyven. Man sendte alt disponibelt personale ud på gader og stræder og standsede og kontrollerede alle »mistænkelige« personer og køretøjer. Og det virkede,« skriver Peder Gellers. Fold sammen
Læs mere
Foto: Anders Debel Hansen
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

I de sidste dage har Berlingske fokuseret på indbrudstyverier, specielt i det nordsjællandske område.

Som tidligere efterforsker i en af de politikredse, der nu er en del af Nordsjællands Politi, og som tidligere leder af Skafors tyverisektion (Skafor er i dag Forsikring & Pension) er det forstemmende at læse om den meget ringe opklaringsprocent. Også at læse, at private er nødt til at hyre vagtselskaber til af køre rundt i området (i dette tilfælde Hørsholm), ligesom flere kommuner er ved at etablere vagtkorps. Samt derefter at læse, at man fra politiets side ikke har andre råd, end at private må sikre sig bedre!

Allerede i 1990erne var man i hele Storkøbenhavn og andre politikredse rundt i landet klar over, at det ikke var ved opklaring af sagerne, man skulle stoppe indbruddene. Derfor valgte man en ny strategi. Den hed at stresse tyven. Man sendte alt disponibelt personale ud på gader og stræder og standsede og kontrollerede alle »mistænkelige« personer og køretøjer. Og det virkede.

Dette kunne udmærket gøres igen, også i et samarbejde med kommunale vagtordninger. Nuvel, en kommunal vagt har ikke samme beføjelser som politiet, men alene tilstedeværelsen og observationen vil være et fremskridt.

Faktisk har en række kommuner sådanne ordninger, dog kun med vagt for egne bygninger og områder. Men det virker.

Og lad være med at tro, at flere indbrudsalarmer løser problemet, det gør det ikke. Reaktionstiden på alarmen er alt for lang, nærmest regnet for ingen fare af tyvene. Og politiet tilkaldes ikke automatisk, når alarmen går, men først når vagten efter lang tid er fremme.

Det eneste virkelige middel er en større forebyggende fysisk indsats fra politiets side, hvor tyvene aldrig ved, hvornår der er en patrulje (eller vagt), der observerer dem, også således at man ikke skal være i den situation, at en skatteborger i Danmark i fællesskab med andre i nærheden selv skal hyre et vagtselskab til at passe på området.

Peder Gellers, Hørsholm