Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Tag mødre og børn hjem fra lejrene i Syrien

»At ignorere, at danske børns elementære menneskerettigheder krænkes, er beskæmmende og smertefuldt for vores selvforståelse,« skriver Grethe Johansen. Her ses al-Hol-lejren i Syrien, hvor danske såkaldte IS-kvinder og deres børn befinder sig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Delil Souleiman / AFP / Ritzau Scanpix

Mange – og stadigt flere – mener, at de uskyldige børn i lejrene i Syrien skal hjælpes hjem til Danmark. Mange fastholder, at det skal være uden deres mødre, som »har vendt Danmark ryggen«.

Tre temaer dominerer debatten: medmenneskelighed, retlige forpligtelser og terrortrusler.

At ignorere, at danske børns elementære menneskerettigheder krænkes, er beskæmmende og smertefuldt for vores selvforståelse.

At forvente, at andre skal påtage sig ansvar for danske statsborgere, som muligvis har begået noget strafbart, står i stærk kontrast til vores krav om at kunne udvise ikke-danske statsborgere, som begår kriminalitet, til deres oprindelsesland, hvor de har statsborgerskab.

Kurderne i området har ofret tusindvis af liv i bekæmpelsen af Islamisk Stat og anmoder indtrængende om, at landene tager deres statsborgere hjem.

At adskille meget sårbare børn fra deres mødre, som i årevis har været deres eneste anker i et usselt liv, må i sidste ende udgøre en reel fare for, at disse børn vokser op med sorg, savn og umættelig vrede over, at deres mødre er blevet nægtet den chance for fortrydelse, domstolsprøvelse, afsoning og rehabilitering, som normalt kendetegner vores retssamfund – en vrede og sorg, som – kan man frygte – kunne udvikle sig til en langt større trussel mod det danske samfund end at tage mødre og børn hjem nu og anbringe dem sammen i et rehabiliterings- og afradikaliseringsprojekt.

Grethe Johansen, Albertslund

Fantasiløse Dragsted

Tak til Berlingske for den inspirerende serie »Danmark åbner. Men til hvad?« og for at give plads til de mange synspunkter, senest Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Formålet med serien er at beskrive, hvad man har lært af epidemien, og hvordan man kommer videre. Efter læsning af Pelle Dragsteds bidrag må man dog konstatere, at Enhedslisten intet har lært, men blot mener sig bekræftet i deres forudindfattede opfattelse, at »erhvervstoppen« består af en flok snyltere med synspunktet »lad os deles om underskuddet i nedgangstider – mens vi selv beholder overskuddet i gode tider«.

Så fik vi da det på det rene. Konkurser, ødelagte livsdrømme, opsigelse af værdifulde medarbejdere, stress og depression er Dragsted uvedkommende. Forslaget til at komme videre er ikke overraskende at beskatte de brede skuldre hårdere.

Jeg mistænker, at Enhedslistens grænse for beskatning først er nået, når »de brede skuldre« er afskaffet.

Thomas Ibsen, Søllerød

Sommertid

Jeg fatter ikke, at man/EU holder fast ved dette uvæsen. Nu skal vi igen stå op i mørke, netop som solen er nået op over horisonten, og vi kunne vågne i dagslys. Hvorfor fortsætter dette »tøjeri«, og hvem eller hvad gavner det?

Tænk så i øvrigt på de stakkels spaniere, som tidsmæssigt ligger i tråd med Storbritannien, men har valgt at have europæisk »fastlandstid«, og som nu har fået dobbelt sommertid.

G. Steincke, Frederiksberg

Coronakontrol skal gå begge veje

Staten tordner på alle kanaler, at hvis man i fremtiden ønsker at gå til frisør, hudspecialist, på restaurant, isbar eller til en begivenhed, så skal man fremvise et coronapas for at få adgang. Allerede nu ses det flere steder, at en vaccine ikke er nok, der skal testning i milliardklassen til.

Da vil jeg blot påpege, at hvis en hvilken som helst ansat i dette land får hjemmel til at agere kontrollant, da må enhver kunde også have lov at kontrollere den anden vej.

Den ansatte på Bakken, der farer rundt mellem publikum hele dagen, kan ikke være mindre smitsom end en mor med sine to børn, der tager i skoven en søndag.

Christian Rohde Nielsen, Vallensbæk