Det er vores pligt at udfordre magtfuldkomne Mette

Jeg anerkender til fulde, at jeg forholder mig kritisk til statsministerens detailstyrede regime, hvor landets regeringsleder ser det som sin opgave at blande sig i alt fra placering af flyers til spritdispensere i lufthavnen.

»Demokrati er ikke let. Det skal det heller ikke være. Men vi skal holde fast i, at vi i Danmark finder de bedste løsninger sammen. For der er ganske enkelt ikke nogen modsætning mellem folkesundhed og folkestyre,« skriver Sophie Løhde. Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Vores frihedsrettigheder koblet med en grundlæggende respekt for den demokratiske proces og retsstaten er for mig grundstenen i vores demokrati. For rigtig anvendt skaber det rammen om samtale, om svære løsninger og om forståelse for, at det til tider er de 90 mandater – og ikke det gode argument – som vinder i Folketingssalen.

Tro mig. Det kan være frustrerende, men alternativet er langt værre.