Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Læserne mener: Vi har ressourcerne til at forsvare Europa, men mangler viljen

Soldater under NATO-øvelsen Trident Juncture i Nordnorge i oktober og november sidste år. Det er på tide, at vi europæere betaler vores del af gildet. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ole-Sverre Haugli/Forsvaret / Ritzau Scanpix

Europa mangler forsvarsvilje

Hvornår begynder vi i Europa at tage vores egen sikkerhedspolitik alvorligt? Hvornår går det endelig op for os, at den tid er forbi, hvor vi bare kunne læne  os op ad USA - med eller uden Trump som præsident. Både Rusland og Mellemøsten er vores naboer - ikke USAs. Også Afrika for den sags skyld.

Hvis vi er meget heldige vil USA blive ved med at se Putins Rusland som en trussel også for sig selv. Men det er langtfra sikkert. Og hvad gælder Mellemøsten, har amerikanerne andre sikkerhedsproblemer, som er vigtigere for dem. Måske vil de blive ved med at se Iran som en verdenstrussel. Måske. Men de seneste mange år har lært amerikanerne at »nation building« både i Mellemøsten og andre steder i verden ikke er så let.

Konklusionen er, at USA vil fokusere sin sikkerhedspolitik på direkte trusler mod USA. Og hvem kan bebrejde amerikanerne det? Derimod kan vi bebrejde os selv, hvis det går galt på vores kontinent. Vi har ressourcerne både økonomisk og militært. Det eneste, vi mangler, er viljen til at forsvare os.

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst

Krab-Johansen rammer skiven

Jeg er sjældent politisk enig med Anders Krab-Johansen, men i lørdags, hvor han tog Mette Frederiksen (S) lidt i skole mht. fakta, var jeg enig.

Helle Thorning-Schmidt var en succes på flere områder, og det skal Socialdemokratiet være stolte over og ikke forsøge at tage afstand fra. Som socialdemokrat støder det mig, når jeg i Weekendavisen læser Hans Mortensens artikel, som indikerer det modsatte under Mette Frederiksens ledelse.

Thorning samlede et splittet parti, hun blev valgt ved urafstemning, ønskede partiet ind mod midten og vandt den afstemning over Frank Jensen. Vi vandt valget i 2015, men tabte magten takket være R og SFs noget illoyale valgstrategier. De fik ringe valg. Thorning fik os gennem krisen med skindet på næsen, trods EU-direktiv efter Fogh/Løkketiden. Mette Frederiksen gør det også godt, og er dygtig. Jeg håber, at hun bliver kommende statsminister. Hun har nok også lært af egne fejl, men man bliver ikke større i mine øjne ved at se bort fra fakta.

Helle B. Walther, Helsingør

Letbanen er en dårlig beslutning

Letbanen, hvis tvivlsomme berettigelse og økonomi giver anledning til en del undren,

bringer tanken hen på nedenstående citat, som ind imellem passer lidt for godt på den politiske verden - og ikke mindst dette projekt:

Det er aldrig morsomt at indrømme en dårlig beslutning, og den ultimative indrømmelse af en dårlig beslutning er, at man laver den om. Derfor bliver så få dårlige beslutninger lavet om ...

Mikael Ibsen, Kongens Lyngby

Hemmeligheder og demokrati

Er det kun mig, der har det dårligt med at straffe folk, der siger sandheden? Det er, som om ytringsfriheden kun omfatter folk, der lyver. Hvis man kender en sandhed og fortæller den, kan man straffes, for når det gælder sandheder er der tavshedspligt både i offentlig og private virksomheder. Det er ynkeligt. Det burde være sådan, at folk, der fortæller sandheden, ikke kan straffes, uanset hvilken sandhed det drejer sig om, mens folk, der lyver, ikke har ytringsfrihed og kan straffes. Det er den omvendte verden, vi lever i.

En PET- chef har fortalt sandheder og fået en fængselsstraf, fordi vi i Danmark har tavshedspligt, hemmelige tjenester og hemmelige valg, selv om vi ved, at demokrati ikke fungerer i hemmelighed. Tavshedspligt er diktaturets stærkeste våben - offentlighed er eller burde være demokratiets våben. Så længe åbenhed ikke er tilladt, vil demokratiet ikke kunne fungere. Hvad er Danmark egentlig?

Jørgen Villy Madsen, Jægerspris

Sverige

Sverige er et dejligt land. Mobning som begreb blev skabt i dette land. Politisk mobning opstod også her. Demokratiske principper foreskriver, at man lytter til vælgerne. Den politiske svenske mobnings agenda har været at tie dem ihjel igen og igen. Ved hvert valg har Sverigedemokraterna fordoblet og øget deres vælgerskare.

Den politiske forbrødring bestående af samtlige mobbende partier har en taktik, der ligner strudsens hoved i sandet. Peter, Paul and Mary’s sang anno 1962 »Where have all the flowers gone?« med omkvædet »Oh, will they ever learn?« blev en landeplage. Den burde spilles hver dag i den svenske riksdag, fordi voksenmobning af hver sjette vælger i Sverige er uacceptabelt i et demokratisk samfund. Voksne efterlyses i Riksdagen.

Holger Overgaard Andersen, Vedbæk