Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

På tide at Europa hjælper USA i Syrien

Er det mon umuligt for EU at samarbejde med USAs militær om deres forsvar af Syrien, spørger Henning Jensen. Fold sammen
Læs mere
Foto: Delil Souleiman / Ritzau Scanpix

Kan EU ikke hjælpe USA i Syrien?

Vi har på TV hørt Claus Hjort Frederiksen udtale, hvor skadeligt det er, at USAs 2.000 soldater forlader Syrien.

Jamen, er det mon umuligt at samarbejde med USAs militær om deres forsvar af Syrien?

Måske synes Trump (nu igen), at andre lande må betale mere til forsvaret.

Om der findes en person i EU, der kan koordinere en fælles indsats med USA, kan det vel ikke være uoverkommeligt, gradvis at erstatte de 2.000 soldater fra USA med soldater fra EU, eksempelvis fra Tyskland, Frankrig, England og Spanien med flere (forholdsmæssigt). Dog således, at der forbliver nogle overordnede officerer fra USA til at lede og uddanne, og således, at EU leverer eller overtager den nødvendige udrustning.

Henning Jensen, Stenløse

En bevidst strategi

Weekendavisen var til stede på et møde arrangeret af »Sammen Mod Racisme«, hvor 70 mennesker i et propfyldt lokale diskuterede hvide mænds skævvridning af viden om verden.

Mødets vinkel, inspireret af tilstandene på amerikanske campus,  hænger sammen med superminorietsgruppers krænkelseskultur, som snart umuliggør statistiske diskussioner, fordi statistik ofte opererer med feminina og maskulina.

Det virker overordentlig latterligt, at »Den danske sang er en ung blond pige« kan beskyldes for at være racistisk. (Berlingske bragte teksten på forsiden og er derfor skyldig i racisme!) Men det er intet tilfælde: Den, der behersker sproget, behersker dagsordenen. Den, der behersker uddannelsesinstitutionernes sprog, kan komme til at beherske undervisningens indhold.

Vi har ikke politisk eller ideologisk styrede universiteter, men det er meget nemt via tåbelige universitetsledelsers misforståede »hensyntagen« til ekstreme minoritetsgrupper at kunne bestemme dagsordenen. Og alt tyder på, at de har denne plan. Får man gehør og presser særlige krav igennem, kan de få påtvunget det enorme flertal regel- og normsæt, der kan forandre undervisningen radikalt.

Jeg ser det som en bevidst og langsigtet strategi. Fra politisk hold og fra den kritiske offentlighed er der grund til at holde nøje vagt. Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og andre, der ikke vil snigløbes af  mindretalspressionsgrupper, har her en fælles interesse: Forskningsfrihed, ytringsfrihed og kamp mod dem, der med påstand om at repræsentere "undertrykte" i stedet vil undertrykke andre. De vil have magt og ikke pluralisme. Det er falske profeter. Ulve i fåreklæder.

Stig Wørmer, København

Lige på kornet, Osama Alkanj

Der er kun én ting at sige til Osama Alkanjs kommentar i Berlingske 23. december: Den er ramt lige på kornet.

Her har vi en syrisk flygtning, der er blevet godt modtaget af almindelige danskere, som efter fire år i Danmark har lært sproget, har gang i tre job om dagen, som virkelig bidrager, men som har fået chokket. Fordi han efter at have lært sproget nu har forstået, hvordan politikere omtaler folk som han. Som nasser, svindler, voldtægtsmand, etc., etc.

Og han har fuldstændig ret. Hvordan i alverden kan vi forvente, at mennesker, som gang på gang omtales på den måde af Inger Støjberg, Martin Henriksen og ligesindede, vil bidrage til dette samfund?

Så Støjberg, Henriksen og ligesindede. Læs det fremragende indlæg i Berlingske og prøv at forstå, at jeres gentagne nedladende og ringeagtende udsagn kun fører til én ting: At had fostrer vold, som Osama skriver. Så hvis I fortsætter, er vi selv ude om det. Så eskalerer problemerne.

Erik Ove, Hørsholm

Socialdemokratiet og socialismen

Ingen politisk ideologi har forårsaget så megen ondskab og elendighed i verden som socialismen. Hvadenten den har optrådt som kommunisme, nationalsocialisme eller »kun« socialisme.

Mod den baggrund er det bemærkelsesværdigt, at Danmarks største parti stadigvæk, i det Herrens år 2018, er socialistisk. Godt nok holder Socialdemokratiet en lav profil med denne kendsgerning, men i deres principprogram, revideret så sent som 2017, står det sort på hvidt og endda under rubrikken »Hjerteblod«:  »Vores idegrundlag er den demokratiske socialisme«. »Demokratisk« skal så være et formildende tillægsord. Men det er blevet misbrugt så mange gange af alt andet end demokratiske regimer, at det har mistet sin værdi i den sammenhæng. DDR - Deutsche Demokratische Republik - for at nævne et eksempel. Hvilken kommunistisk diktator, for øvrigt, har ikke kaldt sig for demokratisk?

At medierne behandler Socialdemokratiets socialistiske hjerteblod meget diskret og hensynfuldt kan man undre sig over. Ligesom at man lader Danmarks kommunister gemme sig i fred og ro bag det uskyldige navn, Enhedslisten.

Nils Sjoegren, Rungsted Kyst