Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Du kan indsende forslag til debatindlæg på debat@berlingske.dk.

Brug Flådestation Grønnedal i Arsukfjorden til kriminelle udlændinge

Den nu nedlagte Flådestation Grønnedal i Arsukfjorden, Grønland, kunne passende overtage Lindholms kommende beboere. Fold sammen
Læs mere
Foto: Kirsten Petersen

Asylcenter

Jeg kan forstå på min avis, at Lindholm er ved at blive kasseret som asylcenter, fordi asylsøgerne vil genere to sjældne fuglearter.

Efter det for mig foreliggende, har Søværnet for nylig rømmet Flådestation Grønnedal i Arsukfjorden, Grønland. Jeg skal på den baggrund i stedet pege på denne, som forslag  til løsning af problemet med asylcenterplacering:

En placering af asylcenteret dér vil bl.a. rumme følgende fordele: Der vil være langt (meget langt)  til protesterende/generede naboer. Centeret vil kunne flytte direkte ind i vel vedligeholdte og -opvarmede underbringelses-/bespisningsfaciliteter med heraf følgende voldsomme anlægsbesparelser. Store udvidelsesmuligheder og fremragende havnefaciliteter. Store driftsbesparelser i form af minimalt behov for tilsyn og polititilstedeværelse. Fantastiske friluftsmuligheder (jagt/fiskeri i fjeld og på fjord) og ikke mindst vil Udlændinge- og Integrationsministeriet blive bombarderet med frivillige ansøgninger fra afviste kriminelle asylansøgere med  anmodninger om øjeblikkelig hjemsendelse til Syrien.

Peder Ellegaard Larsen, Frederiksberg

Forskel på folk

Mens landets topdirektører kan glæde sig over store lønstigninger, må almindelige arbejdere nøjes med en mere beskeden udvikling i lønnen. På bare et år er lønnen til direktører steget med ni procent i de 25 mest handlede aktieselskaber. Det svarer til 100.000 kroner ekstra om måneden.

Samtidig har en almindelig arbejder kun fået ca. 800 kroner ekstra om måneden svarende til en gennemsnitlig lønstigning på 2,4 procent. Lønudviklingen er vanvittig deprimerende. Det understreger, at toppen stikker af fra resten af samfundet. I DR TV Debatten: »Gør folket oprør?« 13. december sagde økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille (LA), at Danmark er et rigt land. Så det er ikke i orden med den ulighed i det danske samfund.

Det er helt galt med den procentfordeling - de penge skulle deles mere fair. Borgere på dagpenge, folkepension, førtidspension, integrationsydelse, kontanthjælp, mindsteløn og SU trænger til en stigning i indkomsten, ikke som i dag. De borgere er trods alt blevet snydt i en hel del år, så det er på høje tid. Man må jo undre sig over, hvor alle vores penge forsvinder hen.

Er det meningen, at alle vores skattekroner skal i lommen på grådige direktører og politikere? Samtidig med, at udsatte borgere er nødt til at sulte sig selv, eller søge hjælp hos familie og venner får at kunne få brød på bordet.

Rune Olsen, Kastrup

Vi har religionsfrihed, eller har vi?

Vi har i Danmark et demokrati med religionsfrihed, eller har vi? Det bliver vi nødt til at spørge os selv om, når vores kirke og stat ikke er adskilt. Det burde være en selvfølge, at staten ikke skal støtte eller favorisere en bestemt religion, fordi staten bør være neutral og ikke påvirke folks tro. Størstedelen af danskerne mener, at vi skal adskille kirken fra staten, så hvorfor er det ikke sådan? Mange vil også sige, at vi ikke kan gå ind og ændre det, fordi det kræver en grundlovsændring. Vi skal forny vores samfund til det bedre, og det kan vi ikke hvis vi hænger fast i, at vi ikke kan ændre på en lov som blev udformet i 1849. Vi skal selvfølgelig heller ikke ændre for meget i grundloven, det er klart, men vi må bare acceptere at det kan være nødvendigt. Derfor vil jeg opfordre regeringen til at ændre dette, fordi det er, hvad danskerne vil!

Petrine Louise Johannesen, Politisk ansvarlig i VU København

EU first

Nu hvor USA har skiftet til en ny fase i udenrigspolitikken, er det passende, at også EU skifter fase. Det er ikke meningsfyldt, at Europa fortsætter tilværelsen som klynkende halehæng til evig tid, uanset hvad USA finder på. Europæerne kan ikke være tjent med at være andenrangsspillere på den europæiske scene, selv om vore øjeblikkelige politikere formentlig ikke er kvalificeret til hovedroller. Men det kan umuligt passe, at Europa ikke ville kunne levere politikere, der magter at trække Europa ud af afhængighedsforholdet til USA og uselvstændigheden, hvis vi anstrenger os for at finde dem. Vi må tro på og ville, at Europa kan selv. Vi har gjort det før. Lad os gøre det igen.

Jørgen Villy Madsen, Jægerspris