Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Berlingskes holdning.

Ansvarlige politikere bør trække i Letbanens nødbremse

Glem den jyske trafikmafia. Hovedstadens letbane er den virkelige skandale, når det kommer til uansvarligt spild af skattekroner.

Letbane
Nu begynder hovedstadens letbanebyggeri. Her er Glostrup Nord visualiseret. Fold sammen
Læs mere

Lad denne leder begynde med en indrømmelse: Den danske journaliststand har ikke været sin opgave voksen, når det gælder dækningen af Hovedstadens letbane.

I efteråret 2018 blev første spadestik taget, men det cirka syv mia. kroner store anlægsprojekt burde have været langt bedre belyst af kritisk journalistik og diskuteret åbent af borgerne, inden det satte i gang. For der er tale om et massivt spild af skattekroner på et projekt, der blev til, fordi vestegnspolitikere på især venstrefløjen skulle have deres bid af kagen, da 90 milliarder kroner fra infrastrukturfonden skulle fordeles i 2009.

Glem Kaj Ikast, Svend Heiselberg og den øvrige del af den jyske trafikmafia, der fik Jyllands øde strækninger belagt med motorvejsasfalt. Letbanen er virkelig et skræmmeeksempel på, hvad der sker, når milliarder af skattekroner bliver gidsel i en politisk studehandel.

I 2014 konkluderede Produktivitetskommissionen således, at Hovedstadens letbane er »meget urentabel« og vil have et »negativt samfundsafkast«. Produktivitetskommissionen pointerer, at projektet blev politisk vedtaget til trods for, at der lå en alternativ løsning på bordet med højklasse busløsninger, som var en væsentligt bedre samfundsinvestering.

Tilmed viser prognoser, at letbanen kun vil være halvt fyldt med passagerer i forhold til sin kapacitet. Altså næppe et stærkt bud til at afhjælpe trængslen. Alt dette burde regeringen have haft med i sine overlevelser, da den lancerede sin nye plan for Hovedstaden. Det havde været en kækommen anledning til at bremse letbanen.

Dette er ikke udtryk for en ideologisk modstand mod kollektiv trafik. Stærk infrastruktur styrker fleksibilitet og mindsker ineffektiv trængsel. Det øger produktiviteten. Førnævnte produktivitetskommission konkluderede også, at vi hvert år spilder 9,3 mio. timer årligt i trængslen. Alene i hovedstaden.

Det store problem med letbanen er, at den hverken er effektiv, rentabel eller en fremsynet løsning.

Teknologien udvikler sig eksplosivt i disse år. Snart kommer førerløse biler – og inden det massivt flere elbiler, der nedsætter CO2-udslippet. Men det har politikerne valgt at se bort fra. I stedet er de ved at genindføre de sporvogne, som blev afskaffet i 1970erne. Sporvognene var og er ufleksible på grund af de fastlagte skinner, ineffektive fordi de ikke bevæger sig hurtigere end den øvrige trafik i modsætning til tog og metro, og skyld i ulykker. Tilmed kommer den nuværende trafik til at lide. Når letbanen skal stå færdig i 2025, skal trafikken løbende holde stille for at gøre plads til den krydsende letbane. Man føler sig henført til 1960erne, og det er ikke i en sindsstemning af romantiseret nostalgi.

Man må stille hovedspørgsmålet: Hvem er det, dette gavner? Svaret er selvfølgelig politikerne på vestegnen, som med letbanen får 29 stationsstop på de 28 km fra Lyngby til Ishøj og heraf voksende byudvikling.

Byudvikling og nye arbejdspladser er godt. Det har været et hovedargument for placering af infrastruktur, at det skabte vækst, hvor trafikken kom frem. Men det er intet argument, at det skal gøres ved en direkte negativ investering af skattekroner.

De prøvede i Aarhus. Indtil videre har det ikke resulteret i meget andet end spildt kransekage, trafikuheld og en klassisk Aarhushistorie om, at kørestolsbrugere ikke har adgang. Lad nu være med at gentage dumhederne, bare fordi alle rundt om det politiske bord skulle have deres bid. Det må fortsat være billigere at stoppe projektet end at fuldføre en så ringe investering.

METTE ØSTERGAARD