Berlingskes leder foreslår 25. januar at trække i nødbremsen til letbanen og begrunder dette drastiske skridt med mange påstande. Dokumentationen er et link til Produktivitetskommissionens 128 sider lange bilagsrapport fra 2014. Men lederen taler mod bedre vidende.

Bilagsrapportens dom over letbanen bygger på den samfundsøkonomiske beregning i »Udredning om letbane på Ring 3« fra 2013. Men kommissionen overser, at beregningens tre følsomhedsscenarier er gennemført, jf.

1) Anlægsloven.

2) Incentives rapport over byudvikling 2011-2025 og

3) Udredningen selv.

Derved er et milliardunderskud vendt til et millionoverskud. Produktivitetskommissionens kritik falder altså væk. Desuden angiver kommissionens bilagsrapport, at fordelene ved tæt byudvikling med høj økonomisk aktivitet – som Berlingske anerkender for letbanen – ikke måles i samfundsøkonomiske beregninger. Derfor anbefaler kommissionen netop investering i ny infrastruktur i områder, som allerede har en veludviklet infrastruktur med trængsel, selvom beregninger skulle tale imod det.

Trængselskommissionen anbefaler, at der etableres et sammenhængende net af højklasset kollektiv trafik. På korridorer, hvor passagerpotentialet er stort, anbefales etablering af letbaner.

Jeg er enig i, at journaliststanden burde have interesseret sig mere for banen i dens 10 år lange beslutningsproces. Men der er ikke tale om en studehandel mellem »primært venstreorienterede politikere« fra omegnen. Politikerne bag letbanen er brede flertal af kommunalpolitikere for over 350.000 borgere samt samt Folketinget. Folketinget vedtog letbanelovene enstemmigt i både 2014 og 2016.

Miljøvurderingerne af de mest optimistiske lokalplaner fra 2000erne viste, at vejkapaciteten var for lille til en revitalisering af omegnen. Alternativet til investering i letbane er skattefinansierede nye veje og nye gadegennembrud foruden renovering af de gamle veje, broer og ledninger.

Letbaner er billige sammenlignet med hurtigbus, metro og S-tog, og det betyder, at alle større byer kan benytte sig af dem, så snart biltrafikken sander til. Letbanen er ganske enkelt et godt alternativ til bilen, og mange vælger den. Århus letbane havde efter få måneder 40 pct. passagerfremgang sammenlignet med den tidligere busrute, og brugerne er glade. Dette er vigtigt for alle regioner, som har problemer med biltrængsel. Det gælder i Århus, Odense, Ålborg, Horsens, Vejle, Roskilde og mange flere byer, som selvfølgelig også bør have letbaner.

Berlingske vil standse letbanen, selvom denne byudvikling er i gang, og netop forudsætter effektiv kollektiv transport. Det vil være en katastrofe for mange grundejere og udviklere, som har engageret sig i Ringbyen.

Jeppe Vejlby Brogård er arkitekt maa og arbejdede for Herlev Kommune fra 2003 med kommuneplanlægning og byomdannelse. Fra 2007 medlem af omegnskommunernes projektgruppe om letbane i Ring 3. Fra 2013 havde han en koordinerende rolle i kommunens myndighedsarbejde frem mod VVM-processen i 2015 og efterfølgende med tilpasningerne af projektets vejgeometri i forhold til anlægsloven. I 2015 var han udlånt til Metro- og Letbaneselskabet i forbindelse med tilpasninger i beliggenhedskommunerne.