Kristendom kontra islam

I kølvandet på Mai Mercados kronik (Berlingske 2.4.) om kristendom versus islam diskuteres der på livet løs om kristne og islamiske værdier, der foretages sammenligninger og det hævdes, at mange elementer er fælles eller ligner hinanden i de to »religioner«. Her er det, at kæden lige fra begyndelsen springer af. Som kristen er der for mig ingen tvivl om, at jeg foretrækker kristendommen for islam.

Men jeg ønsker overhovedet ikke at foretage vurderende sammenligninger mellem de to. Kristendommen er ikke én blandt flere »religioner«. Kristendommen er kristendom, enestående og uden for sammenligning med islam og andre verdensreligioner. Fælles for verdens mange religioner til alle tider er – som det også ligger i grundbetydningen af ordet religio, religiosus, religare – en forestilling om en hellig binding, et bånd, en forpligtelse, en hellig pligt til overholdelse af visse ydre rituelle handlinger.

Karakteristisk for religioner er et slags kontraktligt forhold, et noget-for-noget princip – gør jeg noget for dig, Gud, så gør du noget for mig! Helt diametralt modsat med kristendommen, hvor udgangspunktet er, at jeg gratis, af nåde, fra begyndelsen i dåben får skænket en basis for min tilværelse som et elsket, forhånds tilgivet Guds barn. Jeg skal ikke røre en finger, blot med glæde tage imod og lade denne betingelsesløse gave indvirke på mit liv herefter.

Som historisk person er Kristus gået ind midt blandt os mennesker og har personificeret Guds holdning og løfte til mennesket. Kristendommens budskab skal videreformidles som kristendom og ikke som et religionstilbud blandt andre!