Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Kig andre steder end i fagbevægelsen efter grådighed

CO-industri holder pressemøde om overenskomstforhandlingerne. Viceadm. direktør Kim Graugaard, Dansk Industris adm. direktør Lars Sandahl Sørensen, CO-industris formand, forbundsformand Claus Jensen samt CO-industris næstformand og gruppeformand Mads Andersen, i Industriens Hus Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

12. januar berigede Berlingske sine læsere med en leder, hvor præmissen vist var, at fagbevægelsen er grådig.

Vores tilgang til de igangværende overenskomstforhandlinger er den samme som vi siden 1888 har levet efter: »Vi kan kun dele det, der er«. Men vi mener så også, at der er noget at dele. Medlemmerne vil have en fair andel af opsvinget. Det er ikke grådighed, så leder man efter det, så tror jeg, at man skal kigge andre steder hen.

Lederen har ret i, at der har været – primært i kraft af en lav inflation – en god og stabil udvikling i reallønnen. Det glæder vi os over, men noterer os, at bl.a. Nationalbanken har givet udtryk for, at lønkonkurrenceevnen er god. Hvor meget en fair andel er, afklares i første omgang ved det centrale forhandlingsbord og dernæst ved de lokale lønforhandlinger.

For det er tilsyneladende nødvendigt at påpege, at broderparten af lønudviklingen i industrien aftales på den enkelte virksomhed.

Lederen blander de igangværende overenskomstforhandlinger sammen med alt muligt andet, der er irrelevant for dem.

Blandt andet findes det sært, at fagbevægelsen ikke foreslår, at man sænker skatten i bunden. Men skatten er jo noget, der aftales på Christiansborg, så jeg tror omvendt, at DI ville finde det pudsigt, hvis CO-Industri mødte op med et sådant krav til forhandlingerne.

Lederen problematiserer også de afsmittende effekter fra industriens overenskomst. Konsekvensen af Bernts holdning er dog et samfund, som vi desværre ser i andre lande, hvor brancher, der har lav produktivitetsvækst, bliver efterladt på perronen, og vi ender med et working poor-samfund. Det er ikke Dansk Metals ønske til samfundsudviklingen, og vi ser faktisk den danske model som garant mod en sådan udvikling. Et fromt håb er, at Berlingske på et tidspunkt også anerkender de positive effekter af den fremragende danske model, og lader os være fri for urimelige beskyldninger om grådighed.

Thomas Søby, cheføkonom i Dansk Metal