Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

DF kan blive de nye Centrumdemokraterne

Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Fold sammen
Læs mere
Foto: Mads Claus Rasmussen

Dansk Folkepartis resultat er i pressen set som en af de større overraskelser ved valget. Ret beset er tilslutningen til Dansk Folkeparti, Stram Kurs og Nye Borgerlige på samme niveau som DF, fraset 2015, har ligget på i dette årtusind. Men det kan samtidig være første skridt i en egentlig deroute for partiet, som kan få samme skæbne som Centrumdemokraterne, fordi DF på væsentlige områder har en anden opfattelse end størsteparten af vælgerne.

Tag EU, hvor DF i bedste fald er fodslæbende, Messerschmidt vil have en Dexit. Også selvom det er takket være EUs aftaler med Tyrkiet og de nordafrikanske lande at indvandringen er faldet så meget de senere år.

Tag klimaområdet, hvor man er mere i harmoni med Trump end den danske befolkning, klimatosserne.

Tag pensionisterne, som ikke har glemt, at  DF var med til at beskære den årlige regulering i begyndelsen af 00erne således, at folkepensionen i dag er 5.000 kr. lavere end den kunne være. Og deres forslag om en begrænsning af boligydelsen for pensionister, som ville have medført en betydelig formindskelse for visse pensionister.

Tag det sociale område, hvor kontanthjælpsloftet ikke alene rammer dem, som DF og regeringen havde til hensigt at ramme.

Tag københavnerbashingen, hvor man med sine holdninger til tilskud til teatre samt kulturinstitutioner, udflytning af statslige arbejdspladser og TV-afdelinger mm og kommunal udligning lægger sig ud med københavnerne, som immervæk repræsenterer ca. 40 pct. af Danmarks befolkning. Burde de tage navneforandring til Jysk Folkeparti?

Og tag endelig udlændingeområdet, hvor mange også borgerlige vælgere ikke bryder sig om en symbolpolitik, som rammer børnene, sender velintegrerede børn og syge gamle ud af landet og er på kant med vore internationale forpligtelser. Det er ikke i Danmarks interesse at blive en paria i internationalt samarbejde. Og hvis man endelig vil have en ultrastram indvandrerpolitik, kan man få den rene vare hos Nye Borgerlige og Stram Kurs.

Hvad ellers kan DF byde på? Ja, jeg har svært ved at se det. Centrumdemokraterne havde dog både biler og parcelhuse. Hans Berg, Charlottenlund

Hvad gavner Danmark mest?

Selvom Mette Frederiksen har sagt det adskillige gange, er det ikke korrekt, at valgresultatet viser, at den danske befolkning - ubetinget - ønsker en ny regering. De socialdemokratiske vælgere har naturligvis afgivet deres stemmer for at få en ren socialdemokratisk regering, ligesom V-vælgerne for at få ren Venstre-politik.

Det er derfor klart, at S-vælgerne burde føle sig ført bag lyset, hvis det ender med, at den næste regeringsperiode vil blive domineret af kompromiser med de Radikale og mere eller mindre røde partier som Socialdemokratiet grundlæggende har meget lidt til fælles med, når alternativet kunne være at gå sammen med Venstre, som man i flere valgperioder har stemt sammen med i 90 ud af 100 afgørelser i Folketinget.

Spørgsmålet er, hvad der vil gavne Danmark mest, og hvad både de, der stemte S og V, ville foretrække, hvis de fik chancen? Burde vore politikere ikke også foretrække det, der er bedst for Danmarks vel i stedet for deres eget? Steen V. Skånstrøm, Nærum

Folketingsmedlemmernes værdighed

Både i valgkampen og især her efter det afholdte folketingsvalg har nogle folketingsmedlemmer – både tidligere og nyvalgte – udtalt sig om andre på en meget uheldig måde. Der er brugt ukvemsord, der er sat besynderlige tegninger på de sociale medier, og der er talt meget nedladende om andre mennesker. Der er brugt bandeord (såvel danske som engelske), og sproget er trukket helt ned i rendestenen.

Jeg kommer til at tænke på en radioudsendelse, hvor sangerinden Gitte Hænning blev spurgt om sit syn på det danske sprog, og hun svarede: »Dansk er blevet et gadesprog«. Hermed udtrykte hun sig værdigt og diplomatisk og gjorde samtidig opmærksom på, at der er opstået et alvorligt problem med dansk sprogbrug.

»Hvad hjertet er fyldt med, løber munder over med«, siger man, hvilket er sandt nok, og det er tankevækkende, når man hører, hvad de folkevalgte siger, og hvad de skriver. Det er simpelthen forfærdeligt, og totalt ødelæggende for tilliden til de mennesker, der udgør lovgivningsmagten. Hvor er værdigheden henne?  Og hvad regner de egentlig hinanden og os vælgere for at være? Må vi få værdigheden tilbage! Mogens Nørgaard Olesen, Frederiksværk