Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

Det er ikke en god idé at droppe hårde straffe

Vi skal straffe personfarlig kriminalitet mere retfærdigt end vi gør i dag. Hårde straffe kan sagtens gå hånd i hånd med forebyggelse og et velorkestreret kriminalpræventivt arbejde, mener Chris Bjerknæs. Fold sammen
Læs mere
Foto: Ida Guldbæk Arentsen / Ritzau Scanpix

Hvorfor skal vi droppe straffen?

I Berlingske 20. januar slår Erik Christensen, som er ny formand for Det Kriminalpræventive Råd, på tromme for at man skal droppe hårde straffe og i stedet have borgerne på banen.

Jeg er helt enig i, at vi som borgere har et ansvar for at sikre en tryg og sikker hverdag og opvækst for alle. Jeg tror på et stærkt civilsamfund og på, at vi skal hjælpe de svageste, så de ikke vokser op og bliver kriminelle. En meget sympatisk kommentar, som jeg kun kan være enig i.

Men Erik, du taber mig simpelthen, når du sætter det over for straffen. De to ting er ikke modpoler, modstridende til hinanden eller for den sags skyld uforenelige.

Erik Christensen opridser en masse - rigtig gode - pointer om, hvor og hvordan vi som borgere kan forebygge kriminalitet, men han formår ikke at argumentere for, hvorfor vi så skal droppe straffen. Nej, faktisk fremhæver han, at det er en nødvendighed i et retssamfund. Det mener jeg bestemt, at det er! Vi skal straffe personfarlig kriminalitet mere retfærdigt end vi gør i dag. Hårde straffe kan sagtens gå hånd i hånd med forebyggelse og et velorkestreret kriminalpræventivt arbejde - både fra kommuner, organisationer og civilsamfundet. Så tillykke med det nye job, Erik, men pas nu på med kun at løbe på ét ben!

Chris Bjerknæs, landsformand for Dansk Folkepartis Ungdom

Energidebat

Den grønne omstilling er i fuld gang. Lige nu famler vi os frem med opstilling af vindmøller, solceller og diskussioner om bioenergi. Langsomt går det op for flere og flere, at disse energikilder aldrig nogensinde på globalt plan vil komme i nærheden af at kunne dække blot 10 pct. af forbruget. Skal fossile brændstoffer udfases over de nærmeste årtier kendes der kun et realistisk CO2 - frit alternativ, nemlig kernekraft. Dette synspunkt er på det seneste her i avisen anført af professor Ole P. Kristensen og deles også af medlem af Klimarådet, professor Katherine Richardson. Sidstnævnte gætter endda på, at vindenergien vil blive udfaset.

Begge fremfører deres synspunkter med den største forsigtighed. Emnet er yderst delikat og det er næppe sandsynligt, at politikerne tør røre ved problemet endnu, selvom det faktisk haster.

Ejnar Bertelsen, Vig

Pensionstømmermænd

Politikerne bruger megen tid på at fortælle os, at fordi vi bliver ældre, så skal vi arbejde mere, men er den logik i overensstemmelse med sandheden? Eller er det udelukkende politisk spin, fordi vi i den arbejdsdygtige alder (hvad så end den måtte være?) skal arbejde, indtil vi dør? Er pensionen reelt set afskaffet?

Arkæologer fra Australien (Canberra universitet) fastslog allerede for et par år siden, at mennesker, der levede almindelige liv, blev førhen generelt omkring 70 år. Og jo, gennemsnitsalderen er steget her til lands, men er den steget nok, til at vi skal arbejde, indtil vi bliver 70?

Jeg vil anbefale folk at spare op til deres pension - og ikke kun forlade sig på politikernes medmenneskelige klarsyn, for det kommer ikke. Den slags er der nemlig ikke penge i. En pensionist, jeg kender, skrev følgende til mig: »Jeg kan ikke se, at det skal gå ud over jeres generation, fordi man i stor glædesrus efter Anden Verdenskrig lavede et hav af børn. Det kan I jo ikke gøre for og skal ikke bøde for, at vi er så mange gamle.«

Michael Pedersen, Vejen

Retfærdig omfordeling, tak

Der er ingen tvivl om at yderkommuner har behov for yderligere tilskud for at kunne bibeholde et fornuftigt serviceniveau.

Et forslag til, hvor man kunne hente pengene, burde ligge i Kolding, Randers, Viborg, Herning, Fredericia, Aalborg og Odense.

Disse syv velfungerende kommuner med nye biblioteker, svømmehaller og konference centre får samlet 2,753 milliarder om året tilført fra hovedstadskommunerne.

Er det rimeligt?

Flyt dette tilskud til de kommuner, der virkelig trænger, og undlad at beskatte hovedstadskommunerne yderligere.

Når man ser på det rådighedsbeløb, man har efter bolig- og skattebetaling, så har de det rigtig godt i ovenstående syv kommuner – også når man sammenligner med hovedstadsområdet.

Dan Bælum, Kgs. Lyngby