Dette er et debatindlæg. Det udtrykker skribentens eller skribenternes holdning. Klik her, hvis du ønsker at sende et debatindlæg til Berlingske.

De rige er både problemet og løsningen for den ny regering

Den nye regering vil gøre os alle mere lige ved at tage fra de rige og give til de fattige, skriver Lotte Kenvig. Fold sammen
Læs mere
Foto: Niels Christian Vilmann

Ifølge regeringen og dens støttepartier er de rige blevet for rige – de har sat sig på for stor en del af samfundskagen, og de bliver omtalt som griske og ødelæggende for sammenhængskraften. Det skaber ulighed og ulighed skal for alt i verden bekæmpes.

Ulighed defineres som forskel i adgangen til samfundets ressourcer og forskelle i levevilkår. Vi lever vel nok i et af de lande i verden, hvor mulighederne som udgangspunkt er mest lige, men der er et hav af grunde til, at vi ikke alle udnytter de muligheder som findes. Nogle er vokset op i ressourcesvage hjem, nogle er mere begavede end andre, nogle er syge, nogle er dovne, nogle er skabende væsener, nogle er ambitiøse, nogle er smukke og nogle er kedelige. Mennesker er som udgangspunkt så forskellige og det er vores muligheder også.

Som udgangspunkt vil jeg på vores alle sammens vegne prise mig lykkelig og taknemmelig for, at så mange danskere har udnyttet mulighederne og har haft skaber – og virketrang således, at Danmark er blevet et rigt land.

Den nye regering vil gøre os alle mere lige ved at tage fra de rige og give til de fattige. Det er indiskutabelt en god kur til at løse det problem. Men vil det gøre os rigere eller fattigere som samfund?

Desværre ligger Danmark helt i bund i antal af iværksættere i Europa, vi har kun 7,5 pct. selvstændige – i Europa er gennemsnittet 13,6. Risikoen ved at starte virksomhed eller forretning er stor og størrelsen af mulig gevinst er betydeligt mindre end i andre lande, vi normalt sammenligner os med. Dette skyldes, at man i Danmark allerede i dag beskattes langt hårdere.

Den ny regerings logik er, at staten leverer råstof til alt som skabes i form af uddannelse, sundhed, infrastruktur m.m. – derfor er det på en måde »vores alle sammens«. Denne logik skal legitimere, at den ny regering vil beskatte de rige endnu hårdere både i form af højere arveafgifter og øgede skatter på kapitalindkomst.

Hvilken betydning disse tiltag så får for samfundskagen (resultatet af økonomisk og menneskelig aktivitet), kan man kun gisne om. Som udgangspunkt kommer man ikke sovende til rigdom og succes, det kræver hårdt arbejde og meget lidt fritid og for mange vedkommendes stor økonomisk risiko. Hvis man bliver ved med at gøre incitamentet til at sætte nye skibe i søen mindre, saver man den gren over, vi alle sammen sidder på.

Nuvel, den ny regering kan bryste sig af, at have bekæmpet uligheden, men de kommer til at gøre Danmark fattigere.

Lotte Kenvig, Klampenborg