Curlingmødre og klik-journalistik

Foto: Malene Anthony Nielsen. Campstemning på Roskilde Festival 2017.
Læs mere
Fold sammen

Allerede inden jeg klikker på artiklen, kan jeg mærke fråden om munden. B.dk beretter om, at curlingforældrene »raser« over forholdende på Roskilde Festival. Det eneste, der mildner min fortvivlelse over disse forældre, er en skribent, som tordner mod dem, og som dermed er kommet mig i forkøbet. Så er vi i det mindste to.

Senere lokker en artikel med overblik over modreaktioner på Facebook, og jeg drager et lettelsens suk over, at to måske er flere. Yderligere to artikler kommer til, hvor henholdsvis en psykolog og en forsker udtaler sig, og jeg sluger dem råt, men er endnu ikke kommet til kronen på det journalistiske værk: Et link til en artikel, hvor en af curlingmødrene er blevet interviewet. Jeg klikker i vildskab, alt imens kassen med annonceindtægter fyldes hos Berlingske.

Artiklen fortæller, at »curlingmoderens« intention har været, at »skabe kontakt til festivalen« for at gøre opmærksom på nogle mere eller mindre kritisable forhold, og selvom hun nok stadig burde klappe hesten, er der ingen nyhedsværdi at spotte i hendes Facebook-opslag overhovedet. Hun er blevet hevet med ind i avisens hovedløse klik-jagt, hvis mål er folk som mig, der ikke kan lade være med at klikke på et dommedagsvarsel, når det handler om vores børn. Jeg troede, at jeg kunne slippe for den slags »nyheder«, da jeg forlod Facebook for to år siden, og min oprindelige arrigskab er nu omdirigeret mod en uambitiøs nyhedsredaktion, der forklæder tilfældige Facebook-opslag som reel samfundsindsigt. Skam jer, gerne i selskab med curlingforældrene.