Foto uden filter

Gl. Holtegaard viser fotografier taget af den amerikanske pioner Imogen Cunningham. Hun tog nøgenbilleder, dengang det var noget, kvinder absolut ikke gjorde. Og hendes blomsterbilleder er både saglige on sensuelle.

Moderne ballet blev et af Imogen Cunninghams store motiver. Dette billede af tre dansere på kunstskolen Mills College er fra 1929. Foto: PR Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Man skal have et meget rent sind for ikke at bemærke de erotiske undertoner i Imogen Cunninghams blomsterbilleder. Blomsterkronernes dybe kløfter, de strittende støvdragere.

Selv fastholdt hun, at det drejede sig om noget helt andet. Undertiden er en blomst bare en blomst og kan – frisat for alle associationer – gengivet som billede blot være et spørgsmål om form og komposition.

Og måske er der noget om det, Imogen Cunningham selv hævdede om sine billeders påståede seksuelle associationsrigdom: Cunningham kunne også fotografere et udsnit af en nøgen kvinde, der – uanset hvor blødt og sensuel, man kan synes, at huden tager sig ud i de lyse og mørke partier -–til syvende og sidst handler om geometri; om trekanter.

Egentlig var det ikke for sine billeder af blomster og nøgne kvinder – et par af kunsthistoriens mest gennemprøvede motiver – den amerikanske kunstner-med-kamera, Imogen Cunningham (1883-1976) i første omgang tiltrak sig den sødmefulde skandale, der kan være både gode og dårlige kunstneres bedste ven og hjælper i de tidlige år. Imogen Cunningham havde taget vitalistiske billeder af sin mand poserende nøgen i naturen som en nudist eller et naturbarn.

Det er billeder besjælet af en vis uskyld, men helt aseksuelt kan deres forhold – så længe det varede – nu ikke have været, for der kom da børn i hjemmet, og så var Imogen Cunningham igen tilbage til de nære motiver og herunder blomsterne, som hun først havde fattet fotografisk interesse for, da hun for at tjene penge til sine studier i kemi tog billeder i den lokale botaniske have.

Ærlige billeder

Selv de klogeste karriereplaner kan slå fejl, og Imogen Cunningham blev kunstner og en meget fin sådan. Udstillingen på Gl. Holte-gaard hedder »Utilsløret«, og det kunne jo være en henvisning til den lejlighedsvise nøgenhed i billederne.

»Utilsløret« er imidlertid snarere en reference til Cunninghams optagethed af, hvad der i samtidens amerikanske kunstverden blev kaldt straight photography, og som kredsede om det ærlige, nøgterne billede. Billeder uden filter så at sige. Sammen med en række andre amerikanske fotografer dannede hun Group f 64, hvor tallet refererer til storformatkameraets blænde – 64 – der kan sikre et særlig skarpt og detaljerigt billede.

Det blev det, Imogen Cunningham søgte i sine forskellige motivgrupper. På den ene side dén side af fotografet, der hævder at være kunst (uden at efterligne maleriet og uden at være konceptuelt). På den anden side: Det gode billede. Af genstande, mennesker som model og portrætter.

Som etableret kunstner blev Imogen Cunningham ved flere lejligheder inviteret til at fotografere kendte mennesker fra den store skikkelse i contemporary dance, Martha Graham, over den mexicanske maler Frida Kahlo til nogle af de mest fremtrædende Hollywood-skuespillere. Det er en genre for sig selv, der går igen i talrige fotoudstillinger. Kendte fotografer portrætterer kendte mennesker. Dermed forhøjes kendthedsfaktoren for begge parter.

Udstillingen belyser ikke alle sider af Imogen Cunninghams værk. Men en række vigtige motivgrupper er præsenteret i en solid og klassisk ophængning.

Hvem: Imogen Cunningham.

Hvor: Gl. Holtegaard, Attemosevej 170, Holte.

Hvornår: Tirsdage-søndage 10-17, torsdage tillige til 20. Til 10. april.