Hvad: »Edvard Munch - angst/anxiety«.
Hvor: Kunstmuseet ARoS, Aarhus.
Hvornår: 6. oktober 2012-17. februar 2013.
Det sker sjældent, at spiren til en stor international kunstudstilling på dansk grund bliver lagt om bord på et af Søværnets armerede fartøjer.
Men sådan er det. Grundlaget for den sjældne Edvard Munch-udstilling, som åbner i morgen på kunstmuseet ARoS i Aarhus, blev lagt, da museets nuværende direktør, Jens Erik Sørensen, i 1969 var elektriker på en af Søværnets motortorpedobåde. Under en øvelse lagde skibet til kaj i Bergen. Her brugte den 23-årige soldat sin landlov til at besøge Bergens Kunstmuseum.
»Det var her, min kærlighed til Edvard Munch startede. Jeg gik op på kunstmuseet, og der så jeg for første gang et Munch-maleri. Jeg var ved at falde bagover. Det ramte dybt. Gik under huden på mig. Det var følelsesmaleri så stærkt, at jeg ikke kunne slippe det. Jeg havde aldrig set noget lignende, og lige der foran Munch besluttede jeg, at jeg ville beskæftige mig med billeder resten af mit liv. Jeg ville ikke længere være håndværker,« fortæller Jens Erik Sørensen.
Han brugte to år på at tage studentereksamen, gik syv år på Aarhus Universitet og havde derefter, som han med et omskrevet James Bond-citat siger »licence to kunst uden at vide, hvad jeg skulle bruge det til«.
Hans blev museumsmand, og lige siden han gik i gang med at realisere planerne om det nye kunstmuseum ARoS omkring 2000, har han drømt om at lave udstillingen med den verdensberømte nordmand.
»Hver gang jeg har mødt kolleger i Norge, har jeg spurgt, om vi kunne låne noget Munch. De første år fik jeg at vide, at det kunne jeg ikke, fordi det skulle lånes ud til de store museer, eller lige var kommet hjem fra disse udlån. Det var meget svært. Der gik nogle år, før de begyndte at tage mig alvorligt. For to år siden talte jeg med direktøren på Bergen Kunstmuseum og luftede idéen om at låne nogle billeder. Han sagde til min overraskelse, at de skulle til at bygge om, og det var en mulighed, at vi kunne låne det hele!«
ARoS har fået det, som kun de store får
I morgen kan ARoS så åbne udstillingen »Edvard Munch - angst/anxiety«, der tæller knap 100 værker, heraf flere af kunstnerens hovedværker. Det er en national kunstbegivenhed, at det er lykkedes museet at låne så mange billeder, og det er normalt kun noget, som sker for store museer som Tate Modern i London og Centre Pompidou i Paris, der i år begge har haft Munch på væggene.
Det er også den største udstilling i det kun otte år gamle museum i Aarhus, og man regner med op mod 200.000 besøgende. Lokal rekord!
»Vi har fået lov til at låne 32 billeder fra Bergen, og det har så banet vej for, at vi har kunnet låne billeder på Munch-museet og Nasjonalgalleriet i Oslo. Vi har også fået lov til at låne grafiske blade fra den norske forretningsmand og privatsamler Pål Gundersen, som har 50 mestertryk. Han sagde ja til, at vi kunne låne det hele, og han vil være til stede, når vi åbner i morgen,« siger Jens Erik Sørensen.
Udstillingen har angsten som tema. Edvard Munch kæmpede med angsten, som kom ind i hans liv allerede som barn og ung, da han oplevede sygdom og død i sin familie, og selv var ramt af tuberkulose. Senere oplevede han decideret psykisk sammenbrud og var i en periode indlagt på en klinik i København. Angsten kommer tydeligt til udtryk i hans billeder. De fleste kender billedet »Skriget«, der kondenserer følelsen af angst og ensomhed, men mange andre af hans værker har angst, melankoli, jalousi og udstødelse som tema.
»Han kunne ikke lukke af for angsten, som de fleste af os andre kan. I nogle år troede han, at han kunne være maler som alle andre og lave naturalistiske værker. Men pludselig begyndte angsten at trænge sig på, og det skyldtes erindringerne fra barndommen, hvor hans mor døde, da han var fem, og hans søster, Johanne Sophie, da han var 13. Alt det maler han ud mange år efter, da han er blevet voksen, med værker som »Dødsværelset«, »Den syge pige« og »Skriget«,« siger Jens Erik Sørensen.
Det, som gør Edvard Munch enestående, er, at han var den første kunstner, der malede følelser. Hans samtidige kolleger malede virkeligheden realistisk, som man så den. Han malede subjektivt og omsatte sine følelser og erindringer til form og farve.
»Han fik tæsk for at male på den måde i 1880erne og 90erne, fordi man dengang ikke ville vide af følelser. Det var en privat sag. Det er først nu 100 år efter, at vi kan tale åbent om vores følelser. Det er ikke længere tabu, men det var det dengang,« siger Jens Erik Sørensen.
Staten forsikrer for kæmpesum
Udstillingen er fordelt på ni rum, der tematiserer Munchs liv, og er omgærdet af enorme sikkerhedsforanstaltninger. Hvilke oplyses ikke af sikkerhedshensyn, men Politiets Efterretningstjeneste har en finger med i spillet. Jens Erik Sørensen vil ikke kommentere sikkerheden og siger blot, at sikkerhedsniveauet er så højt, som det skal være, hvilket vil sige, at det opfylder internationale normer. Verdens museer er yderst påpasselige med sikkerheden, fordi det er forudsætningen for, at man trygt kan låne kunst hos hinanden. Museer uden de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger får ikke lov at låne.
Udstillingen, som rummer flere af Munchs hovedværker, repræsenterer en enorm markedsværdi - han er en af verdens dyreste kunstnere, og for at få lov til at låne de kostbare værker har det været nødvendigt at få den danske stat til at stille garanti for værkernes værdi, der formentlig ligger langt over én mia. kr.
Udstillingen har stor personlig betydning for Jens Erik Sørensen, der går på pension om ét år. Hans kunstinteresse startede med Edvard Munch, og en af de sidste udstillinger, han som museumsdirektør sætter op på ARoS, er netop med den angstplagede nordmand.
»Det er helt uvirkeligt at stå med sådan en verdenskunstner her på museet. Edvard Munch er i samme klasse som Vincent van Gogh, Paul Cézanne og alle de store. Det er det største, jeg har været med til, og jeg er enormt taknemmelig for, at det er lykkes for os,« siger Jens Erik Sørensen.
