Psykiateren
Professor dr. med. Tom G. Bolwig, psykiater og angstspecialist, medforfatter til bogen »Angsten i kunsten«
»Edvard Munch er et eksempel på et menneske, som på trods af vedvarende angst i sit liv - han var på et tidspunkt indlagt i syv måneder på en klinik i København - alligevel er en kunstner i verdensklasse. Han repræsenterer på den måde både the bad news, nemlig at angsten er fortærende, og the good news, at angsten kan besejres. Der er næppe nogen kunstner, som overgår ham med hensyn til at skildre angsten. Han gør det både diffust og ekstremt udtryksfuldt. Angsten stråler intenst ud af hans billeder - det gælder ikke kun »Skriget«. De rummer fortvivlelse, noget sort og dybt ensomt, men ikke noget opgivende. Hans kunst bygger nemlig på en livskraft og bydende trang til udtrykke sig selv og sin sindstilstand og tage kampen op imod sine indre dæmoner. På den måde adskiller han sig som kunstner fra menigmand, som måske ville smide håndklædet i ringen.
Angsten har spillet en stor rolle hos mange kunstnere i den absolutte elite, hvad enten de er billedkunstnere, musikere, skuespillere eller forfattere. F.eks. billedkunstneren Michael Kvium og digteren Henrik Nordbrandt og uden for Danmark van Gogh og Dostojevskij. Forskellen på kunstnere og ikke-kunstnere er, at kunstneren i nogle tilfælde formår at hente noget nede i sit ubevidste liv og bringe det frem. Kunstneren formår bedre en den almindelige patient at rumme sin egen angst og blive ved med at gå op imod den. Angsten er et brændstof, som får nogle kunstnere til at brænde igennem på en anden måde end f.eks. hobbymaleren eller amatørskuespilleren. Men angsten er en svær drivkraft, og mange betaler en høj pris for at trodse den og blive ved med at producere.«
Ambassadøren
Ingvard Havnen, Norges ambassadør i Danmark, tidligere udstationeret i Canada, New York og Bruxelles. Uddannet cand. polit. og har arbejdet som journalist for NRK:
»Norge og nordmændene er meget stolte af at have fostret en kunstner, som resten af verden forbinder med Norge. Han er internationalt set en af de meste betydningsfulde kunstnere, og når udlændinge ved noget om Norge, så er det ofte Edvard Munch som står øverst på listen. Det illustreres også af interessen for at købe hans kunst. For nyligt blev en version af hans billede »Skriget« solgt for 119 millioner dollar i New York. I år har der været store Munch-udstillinger på Pompidou Centeret i Paris og Tate Modern i London, og hertil kommer nu den spændende udstilling i Aarhus. Jeg har som udsendt diplomat mærket den store interesse for Munch. Vi nordmænd undervurderer ofte interessen og kendskabet til ham i udlandet. Her forbinder man ham med Norge, og så kender man hans udtryksform - særligt kender man billedet »Skriget«. I Norge markerer vi næste år 150-året for hans fødsel på forskellige måder, bl.a. med en udstilling med 270 af hans værker på Munchmuseet og Nasjonalgalleriet i Oslo, hvilket vil være den største udstilling af hans værker nogensinde.
Han er en meget vigtig del af norsk kulturarv. Mange nordmænd er optaget af Munch. De møder han i skolen og senere i forskellige faser af livet. Munch har betydet rigtig meget for generationer af malere, og som nordmænd er vi vokset op med Munch og hans udtryk. Han udtrykker sig på mange måder og beskriver hele følelsesregisteret og det indre sjæleliv - ofte de vanskelige, mørke og tunge sider af livet. Det er vanskelig ikke at blive berørt af hans kunst.«
Kunsthistorikeren
Marie Nipper, mag.art. i kunsthistorie, overinspektør og en af tilrettelæggerne bag Munch udstillingen på ARoS.
»Edvard Munch tilhører den øverste liga i verdenskunsten. Han er på top ti. Måske top fem. Hans maleri »Skriget« er ved siden af »Mona Lisa« nok det mest kendte i verden. Der er i dag meget stor interesse for hans værker på auktioner verden over, og han har haft enorm indflydelse på det 20. Århundredes kunsthistorie. Han var en af de første, som tog et skridt væk fra naturalismen, hvor man malede, hvad man kan kalde den ydre virkelighed. Munch begyndte at male mere symbolsk og sagde, »jeg maler ikke det, jeg ser, men det jeg så.« Det vil sige, at han maler erindringen, alle de følelser der fyldte ham. Han var ikke interesseret i at skildre den objektive virkelighed, men der imod hans egen subjektive oplevelse af virkeligheden. Netop det var kimen til ekspressionismen med de mere voldsomme penselstrøg, som fik stor betydning for kunsten op igennem det 20. Århundrede. Asger Jorn havde f.eks. Edvard Munch som sit forbillede - både når det gjaldt hans maleriske kvaliteter og hans opgør med det borgerlige liv. Også den tyske kunstner Joseph Beuys lod sig inspirere af Munch, som var mønsterbryder både i forhold til tidens kunst og det sociale liv.
Hans brede appel skyldes både hans maleteknik, hans symbolske billedsprog og hårde livshistorie, men navnlig at han skildrer almenmenneskelige følelser som angst, jalousi, melankoli og sorg. Han greb ind i den tidsånd, som prægede hele det 20. Århundrede - Nietzsche, der erklærede Gud for død, og angsten efter verdenskrigene. Han satte det moderne menneskes eksistentielle angst på malerisk form. Hans værker har en fortælling, som er ret tydelig. Den er aldrig er enkel og simpel, men altid hemmelighedsfuld og åben, og det fascinerer os som beskuere. Vi kan projicere os selv ind i hans billeder.«
