TV-flimmer!

Der er meget, vi danskere er utilfredse med, når det gælder Danmarks Radio.

Men én ting kan samle os med en nærmest Otto Leisner-agtig eufori: Endnu et afsnit i en TV-serie på DR1 søndag aften kl. 20. Kultur er jo vaner, og på ti år er DRs søndags-føljetoner blevet nationens rangle for øret - og den trængte stations plaster på et truende økonomisk banesår.

»Landsbyen«, »Taxa«, »Rejseholdet«, »Nikolaj og Julie«, »Ørnen«, »Krøniken« m.fl. har battet eftertragteligt i Danmarks Radios slunkne pengekasse. Og hånd i hånd med den danske filmbranches voldsomme optur i 1990erne er føljetonerne, med »Forbrydelsen« som seneste ferme produkt fra effektive DRs serie-fabrik, blevet et af hovedargumenterne for at fastholde kanalens licensfinansiering.

Men ærligt talt: Trænger vi ikke snart til en radikal fornyelse af TV-Dramas dødbider-repertoire? Faktisk har vi ikke fået en ordentlig og original griner i DRs serieregi siden Lars von Triers »Riget« i 1994 og 1997. Bevares, nu og da kunne man trække lidt på smilebåndet i »Taxa« og »Nikolaj og Julie«, men det er den bedemandsagtige alvor, der har været og formentlig fortsat vil være grundstemningen i Danmarks Radios lange TV-serier, hvad enten de handler om kriminalitet eller/og familieliv.

DR ved jo, hvad vi vil have og - især - ikke have, og naturligvis er der grænser for, hvor meget man må eksperimentere med stationens største guldæg i disse år. For så vidt står og falder DRs fremtid med at TV-serierne i deres dramatiske dyb nogenlunde ligner sig selv og fortsat tvinger de højeste seertal i hus.

Såénsidigt så det ikke ud i 2004, da TV-dramachefen Ingolf Gabold i en optimistisk, visionær stund (i Pernille Nordstrøms bog »Fra Riget til Bella«, der går bag om TV-seriens guldalder) gav udtryk for følgende kunstneriske drøm:

»Jeg ser det som en public service-opgave at udvikle den lange serie, så man undgår de fem klassiske arenaer, som hospital, politi, advokat, rescue og hotel (...) Hvorfor dog ikke bruge den lange serie til at diskutere de religiøse, politiske og kulturelle magtkampe, der foregår i dagens Danmark?«

Ja, hvorfor egentlig ikke? Men hvornår?

Og Gabold kunne have gået endnu mere dristigt til værks og leget med tanker om i fremtiden at distancere sig fra de dødsens alvorlige lange serier, TV-Drama har produceret igen og igen de seneste ti år, hvor ordet »humor« ikke kun har været fremmed, men ligefrem bandlyst i den kunstneriske proces. Som Gabold udtalte i 2004, hvor han lagde ambitionen om at skabe en DR-sitcom eftertrykkeligt i graven:

»Der er ingen i TV-Drama, der brænder for genren (...) alt tyder på, at vi mangler dramatikere, der kan skrive sitcom-manuskripter, der er gode nok. Dem, vi har set, er for gumpetunge, og de mangler simpelthen tempo, vid og sproglig finesse«.

Det er jo en tankevækkende udtalelse at tage frem i 2007. Måske burde den citeres i et kommende afsnit af »Klovn«, der om noget har bevist, at der er masser af humor- og sitcomtalent i Danmark. Men desværre har hamrende kreative og knalddygtige fortællere som Frank Hvam, Casper Christensen og Anders Matthesen ikke deres daglige gang i Danmarks Radios Dødbiderdrama-afdeling.

Og derfor har det været et skridt frem og to tilbage at gå fra »Krøniken«s triviallitterære retro-landskab til »Forbrydelsen«, der under det glitrede lag af fandens flotte billeder og uhyggelig lækker musik blot er endnu en omgang familiær følelses-pornografi midt i familiens prime time.

Op af gravens mørke, TV-Drama! Licens-Danmark trænger også til at dø af grin. Søndag efter søndag.