Revy anklages for racisme på årets plakat

Kerteminderevyens sponsorer har modtaget et brev med opfordring til boykot af årets revy efter plakat med de fire skuespillere udklædt som sort, kineser, indianer og hvid.

Uddrag af næste års Kerteminderevy-plakat Fold sammen
Læs mere

Næste sommers Kerteminderevy har vakt stor opsigt - længe før revyen overhovedet er nået til scenen. Det er plakaten, der har vakt røre i det fynske. Den viser de fire skuespillere i revyen sminket og udklædt som henholdsvis indianer-squaw, kineser, sort og hvid - alle i klassiske fremstillinger, hvor for eksempel Farshad Kholgi er sminket og udklædt med det bananskørt, som Josephine Baker gjorde berømt for snart 90 år siden.

Det er faldet en en gruppe mennesker for brystet, og de har derfor sendt et brev til revyens sponsorer, hvor de opfordrer sponsorerne til at boykotte årets revy på grund af den racisme, der ifølge brev-underskriverne fremgår af plakaten.

»Det var med stor forbløffelse, at vi kunne konstatere, at plakaten til næste års udgave af Kerteminderevyen præsenterer udpræget racistiske stereotyper som »redface«, »yellowface« og »blackface«, hvor personer er karikeret, sminket og udklædt som andre folkeslag,« står der ifølge Fyens.dk i brevet, som er underskrevet af 60 personer.

Revydirektør Mads Nørby siger til Berlingske, at den voldsomme kritik er kommet bag på ham, og at plakaten bestemt ikke er lavet for at støde eller provokere nogen.

»Jeg har jo læst kritikernes indvendinger, men det ændrer ikke ved min opfattelse af, at vi har lavet en mangfoldig, farverig og inkluderende plakat, hvor vi ikke latterliggør nogen af de fire mennesker, der holder vores klode i deres hænder. Jeg føler, jeg står sammen med dem,« siger Mads Nørby.

»Ideen har været at vise mangfoldigheden, og der har vi så brugt nogle gamle raceklicheer, og det må man ikke. Men mangfoldigheden er vigtig for Kerteminderevyen, for vi tager gerne stereotyper op, men altid på minoriteternes side,« siger Mads Nørby. Så selv om han tager kritikken tungt, fastholder han, at det ikke er en plakat, der udstiller folk.

»Men jeg opfatter det som en alvorlig ting at blive kaldt racist, så før pressionsbrevet blev sendt ud, skrev jeg til alle sponsorerne med plakaten og har fået 100 procents opbakning fra alle,« siger revydirektøren, der efter sagen er kommet op, har modtaget et væld af artikler og YouTube-klip fra amerikanske universiteter om blackfacing, redfacing og yellowfacing.

Det er også i USA, at debatten har været kraftigst - for eksempel en sæbereklame for Dove, der gjorde en sort kvinde hvid, men tidligere på året blev også figuren Jørgen fra Kim'-reklamerne ramt af en shitstorm for at blive helt sort i ansigtet, da han havde spist chokolade. Det endte med, at reklamen blev trukket tilbage.

En af underskriverne af boykot-opfordringen er skuespiller og folketingspolitiker for Alternativet Roger Matthisen, der både har afrikanske og danske rødder. Han fortæller i en mail til Berlingske, hvorfor han oplever blackfacing nedværdigende:

»Fordi vi stadig har en ulige verden, hvor ikke alle, uanset baggrund, har lige muligheder og lige adgang til økonomisk, social og kulturel magt og repræsentation. Og dermed har vi heller ikke lige muligheder for at udleve vores eget potentiale på øverste niveau. Heller ikke i Danmark. Blackfacing er historisk blevet brugt til at dehumanisere og latterliggøre, og når det bruges i dag, klæber disse historiske krænkelser til udtrykket og til handlingen.«

Hvad vil I gerne opnå med protesten?

»Som med #MeToo hvor vi endelig er kommet frem til at flytte fokus fra, hvordan mændene oplever og retfærdiggør sexisme, så håber jeg, at vi her kan flytte fokus fra, hvordan den hvide majoritet oplever og retfærdiggør racisme, til at lytte til mindretallene i stedet for,« mener Roger Matthisen, der også oplever, at den danske debat ofte er blind overfor racisme.

»Og det sker, som flere forskere også har omtalt, fordi italesættelse af racisme tit bliver affejet med henvisning til censur og politisk korrekthed. Men en respektfuld dialog må givetvis tage udgangspunkt i dem, som er modtagere af racismen, og deres oplevelser. Og dem, der uheldigvis kommer til at krænke, ligesom med #MeToo, må forstå, at der er forskel på at være racist eller sexist og så at begå racistiske eller sexistiske handlinger. Det ene er en ubehagelig identitet, som vi forsøger at tage afstand fra, mens det andet er enkeltstående handlinger, som kan erkendes og ændres i fremtiden. Den forståelse er en vigtig del af udviklingen, som jeg håber, vi som samfundet kommer igennem.«

Opdateret i ny version 13.12 kl. 09.45