Præger fordomme stadig filmbranchen?: »Jeg tænker bare »what?!« Det er jo tilbage til middelalderen«

Det Danske Filminstitut har længe talt om, at der skal gives mere filmstøtte til kvindelige instruktører. Nu viser en fintælling, at kvinderne søger – men kun hos den kvindelige konsulent, der har promoveret diversitet. »Måske viser det, at der er behov for endnu mere og tydelig kommunikation,« siger ekspert.

Filminstituttet vil gerne støtte film med kvindelige instruktører men noget tyder på, at kvinderne ikke tror, at de kan få støtte. Her er det instruktør Anne-Grethe Bjarup Riis, der er i gang med filmoptagelser til »Hvidsten gruppen«. Fold sammen
Læs mere
Foto: Flemming Krogh
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

Når der ikke laves flere film af kvindelige instruktører, skyldes det muligvis filmbranchen selv.

Ifølge de to konsulenter, der fordeler støtte til spillefilm under Det Danske Filminstitut er der nemlig stor forskel på, hvilke ansøgninger, de modtager.

Kalle Bjerkø har kun modtaget én ansøgning fra en kvinde i år. Hans kvindelige kollega Silje Riise Næss har til gengæld flere, end hun har tal på.

»Jeg synes, det er en foruroligende mekanisme, at branchen tilsyneladende tænker, at hvis vi har en mandlig instruktør, går vi til Kalle, mens vi sender de kvindelige instruktører ind til Silje. Jeg har endda oplevet, at en producer fra et stort selskab direkte har spurgt mig, om jeg tog kvinder, eller om de skulle ansøge hos Silje. Jeg tænker bare 'what?!' Det er jo tilbage til middelalderen og har intet med diversitet at gøre,« siger Kalle Bjerkø i et interview til Filminstituttets hjemmeside.

Den gamle verden er ikke mere

Det er de danske filmkonsulenter, der finder de instruktører, der tegner fremtidens film. Ud fra en vurdering af manuskript og idé uddeler de filmstøtten, der i 2021 løber op i cirka 100 millioner kroner under den såkaldte konsulentordning. Kun en ganske lille del af danske film laves uden penge fra DFI.

Kigger man på Filminstituttets egne tal, er det stadig færre kvinder end mænd, der tildeles støtte. Af de 84 spillefilmsprojekter, der i 2018 fik støtte fra Filminstituttet, havde 29 procent en kvindelig instruktør.

Silje Riise Næss har længe talt om behovet for mere diversitet blandt de danske filminstruktører. Måske forklarer det, at kvindelige ansøgere primært henvender sig til hende.

»Det er selvfølgelig positivt, at vi får flere ansøgninger fra kvinder nu, men både Kalle og jeg synes, at det er underligt, hvis kvindelige ansøgere tænker, at deres adgang til Filminstituttet kun går gennem mig,« siger Silje Riise Næss, der mener, at branchen er »inde i en spændende udvikling, der har stået på siden filminstituttet og branchen i 2016 satte fokus på ligestilling og diversitet « Det har også været nødvendigt, siger hun og henviser til Filminstituttets Vidste du-undersøgelse, der viser, at to ud af tre respondenter svarer, at film »skal afspejle vores mangfoldige samfund.«

»Det er faktisk 50 procent flere end dem, der mener, at filmene skal spejle deres eget liv,« siger hun.

Kønnet gør næppe en forskel

Spørger man forkvinden for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl, viser de to konsulenters historie, at der stadig er behov for at tale om diversitet. Hvis filmfolk som Silje Riise Næss taler diversitet, bliver de hørt.

»Jeg tror ikke, at det er så enkelt, at fordi Silje Riise Næss er kvinde, så søger man hos hende. Det handler om, at hun har promoveret diversitet. Måske viser det, at der er behov for endnu mere og tydelig kommunikation fra instituttets side. Man kunne for eksempel også promovere den ordning, der betyder, at man kan få udviklingsstøtte, inden man finder et produktionsselskab. Det ville tiltrække mange af dem, der lige nu ikke søger. Hvis man virkelig vil se forandring, må man skabe opmærksomhed,« siger Christina Rosendahl.