Palmyra er det ultimative krigsbytte

Islamisk Stat har sprængt dele af et 2.000 år gammelt tempel i Syrien i stykker. Sten for sten udnytter terrorgruppen den globale PR-værdi i at ødelægge uvurderlige arkæologiske skatte.

Ruinbyen Palmyra i Syrien, som Islamisk Stat erobrede i maj. Foto: AFP Fold sammen
Læs mere
Lyt til artiklen

Vil du lytte videre?

Få et Digital Plus-abonnement og lyt videre med det samme.

Skift abonnement

Med Digital Plus kan du lytte til artikler. Du får adgang med det samme.

LONDON: Palmyras smukke og fascinerende ruinby i Syriens ørken er helt og aldeles i Islamisk Stats magt.

Et spinkelt håb om, at ekstremisterne ville holde et »løfte« om at skåne de forhistoriske søjler og templer, blev bogstavelig talt knust, da både aktivister og syriske embedsmænd i weekenden oplyste, at dele af Baalshamin-templet er blevet sprængt i stykker.

De ældste dele af templet er vurderet til at gå helt tilbage til år 17 efter vor tidsregning, og templet i dets nuværende udformning er ifølge eksperter sandsynligvis blevet bygget i forbindelse med den romerske kejser Hadrians besøg i Palmyra i år 129. Baalshamin-templet blev rejst til ære for den fønikiske gud for storme og frugtbarhedsgivende regn, og det bliver af arkæologer beskrevet som unikt og næsten intakt og det næstvigtigste arkæologiske sted i området.

»Det er uvurderligt. Jeg kan ikke komme i tanker om et andet tempel, hvor det indre er så smukt og næsten perfekt bevaret,« siger professor Emma Loosley fra Exeter University til BBC.

Hun skrev ph.d.-afhandling om syrisk oldtidshistorie og ledede under et ophold i Syrien efter sin uddannelse i London en arkæologisk udgravning ved Mar Elian-klosteret.

»Fredag så jeg, at det kloster, hvor jeg boede i tre år, nu er ødelagt. Derefter så jeg det om Palmyra, og jeg har det forfærdeligt med det. Palmyra var en unik kultur med egne guder og arkitektur. Man kan ikke sammenligne det med noget andet, og når det er væk, kan det ikke på nogen måde erstattes.«

Inspirationskilde for britisk arkitektur

Palmyras arkitektur og udsmykninger var blandt andet inspirationskilde for statelige bygninger i London og resten af Storbritannien i klassisk stil under det britiske imperiums storhedstid i 1800-tallet.

Professor Loosleys henvisning til ødelæggelsen af klosteret sydvest for Palmyra, der stammer tilbage fra omkring år 500, er en understregning af, at ødelæggelser af religiøse bygninger og helligdomme længe har været et centralt element i den syriske borgerkrig.

Med Islamisk Stats erobring af Palmyra i maj og efterfølgende ødelæggelser er brugen af historiske og arkæologiske skatte som våben nået et nyt niveau.

Den fundamentalistiske terrorgruppe kan med udsmugling og salg af forhistoriske genstande skaffe sig millionindtægter til brug for fortsatte kampe og til at opretholde en »stat« i gruppens erobrede områder i Syrien og Irak.

Samtidig kan ødelæggelsen af Palmyra bruges af ekstremisternes ledere til sten for sten at diktere international opmærksomhed i en form for depraveret PR-kampagne rettet mod at udstille omverdenens magtesløshed og egen styrke over for internationale sympatisører.

»Den målrettede og systematiske ødelæggelse af Syriens kulturelle arv har nået et hidtil uset niveau,« erklærede UNESCOs generaldirektør, Irina Bokova, og kaldte det de værste historiske ødelæggelser siden Anden Verdenskrig.

Hendes erklæring var en direkte reaktion på ødelæggelsen af Mar Elian-klosteret, mens oplysningerne om yderligere ødelæggelser i Palmyra kom få timer senere.

Mandag eftermiddag lød det i en ny erklæring fra UNESCOs generaldirektør i forbindelse med ødelæggelsens af templet i Palmyra, at »den slags er krigsforbrydelser, og gerningsmændene må blive stillet til ansvar for deres handlinger.«

Fordømmelse af drab på arkæologisk chef

I sidste uge fordømte UNESCO i stærke vendinger drabet og halshugningen af den 82-årige Khaled al-Asaad, der i årtier var arkæologisk chef for Palmyra. Han blev dræbt ved en offentlig henrettelse ved Palmyras museum, hvorefter Islamisk Stat offentliggjorde et billede med hans lig hængt op og hans hoved placeret ved hans fødder.

Tidligere har den islamiske fundamentalistiske terrorgruppe offentliggjort videoer og billeder, hvor de foretager massehenrettelser i ruinerne af Palmyras romerske teater.

Syriske aktivister baseret i Storbritannien har via oplysninger fra lokale kilder sagt, at sprængstoffer blev bragt ind i Baalshamin-templet for en måned siden, og at ødelæggelserne reelt kan have fundet sted for flere uger siden. Det syriske regime har derimod meddelt, at eksplosionen blev registreret søndag.

Begge parter er enige om, at der var tale om en meget stor eksplosion, der også beskadigede romerske søjler uden for templet. I et område under Islamisk Stats kontrol er der kun sparsomme bekræftede oplysninger, men frygten er, at ødelæggelserne af det arkæologiske område i Palmyra nu vil tage til.

Da Islamisk Stat i maj erobrede Palmyra og jog det syriske regimes udstationerede styrker på flugt, blev det oplyst, at Islamisk Stat havde udstyret ruinerne med sprængstoffer og miner. Det blev i første omgang set som en advarsel mod det syriske regime – og det internationale samfund – om, at man ikke skulle forsøge at drive de militante tilbage.

Civile indbyggere i den moderne by ved ruinerne blev angivelig forsikret om, at selve de arkæologiske bygninger ikke ville blive udsat for ødelæggelser.

Budskabet blev gentaget på Twitter af en af de militante, men nu kan det se ud som om, at ekstremisternes ledelse har ændret mening og ser en strategisk værdi i at gennemføre en slags »drypvis« ødelæggelse.

I juli blev det oplyst, at en tre meter høj, 2.000 år gammel statue, »Løven fra al-LAt«, var blevet ødelagt. Det blev dengang beskrevet som den »værste ødelæggelse hidtil« i Palmyra. Samtidig offentliggjorde Islamisk Stat billeder med konfiskeret »smuglergods« fra Palmyra. Her kunne man se militante udstyret med forhammere gå løs på seks statuer, mens lokale så på. En angivelig smugler kunne man se blive pisket som straf.

Der er tidligere blevet spekuleret i, at Islamisk Stat kunne have udset sig Palmyra som et »sikkert sted« under de USA-ledede bombeangreb mod dem både i Syrien og Irak.

Det er da også svært at forestille sig et decideret internationalt luftangreb rettet mod militante i skjul blandt ruiner, der i 1980 blev udnævnt til FNs verdensarv. Og som bliver beskrevet som et af verdens mest værdifulde arkæologiske udgravningssteder overhovedet.

Indtægt fra salg af historiske skatte

Der har også været tanker om, at de religiøse ekstremister havde brug for de historiske skatte på anden vis. Et større smuglernetværk er ifølge FN etableret til at bringe arkæologiske genstande ulovligt til den arabiske halvø og til vestlige antikvitetshandlere og købedygtige samlere i lande som Schweiz, Tyskland, Storbritannien og USA.

Nogle eksperter mener, at salg af antikke kunstgenstande er Islamisk Stats største indtægtskilde næst efter oliesmugling. Allerede inden Islamisk Stat dukkede op i den syriske borgerkrig, foregik der omfattende plyndringer både i oprørskontrollerede områder og områder under det syriske regimes kontrol.

Men satellitbilleder viser angiveligt, at mange nye udgravninger er sat i værk med hjælp af store maskiner. Islamisk Stat skal have hyret arkæologer til at stå for arbejdet.

Et ubestrideligt faktum er, at resterne af det, som man ynder at kalde den vestlige civilisations »vugge«, har taget stor og uoprettelig skade under kampe og kaos først som følge af Irak-krigen og derefter oprøret og borgerkrigen i Syrien. Også i Egypten har der været omfattende plyndringer og ødelæggelser af arkæologiske steder.

En syrisk arkæolog i Frankrig Cheikhmous Ali beskriver i en detaljeret rapport, hvordan plyndringer og ødelæggelserne i Palmyra har fundet sted siden februar 2012, hvor syrisk militær begyndte at befæste området og byggede militære stillinger midt i det arkæologiske område.

Arkæologiske eksperter siger, at »i hundredvis af steder allerede er blevet plyndret og ødelagt i Syrien og i det nordlige Irak«, og området bugner fortsat af historiske skatte, der er i risikozonen.

Ud over Palmyra er fem andre syriske steder på FNs liste for verdensarv, og flere af dem har været udsat for ødelæggelser, uden at Islamisk Stat har behøvet at bidrage med destruktiv kraft.

Markederne og de gamle bydele i Aleppo og Damaskus har i flere år været krigsskuepladser for regimet og forskellige oprørsfraktioner. Den gamle korsfarerborg Crac des Chevaliers blev centrum for kampe, der inkluderede regimets luftangreb. I Bosra i det sydlige Syrien har der siden 2012 været kampe mellem regimet og oprørere i selve den gamle by og det arkæologiske område med ruiner dateret tilbage til romertiden.

Ødelæggelserne bliver kun værre med Islamisk Stats religiøse fanatisme og ligegyldighed over for forhistoriske minder. Men Palmyra har sat fokus på, at så længe den blodige konflikt fortsætter, vil der ud over de enorme menneskelige lidelser også hver dag ske ubodelig skade på verdens store fælles historie.