»Versende rygter« om sexchikane og upassende opførsel, en etablering af en whistleblowerordning og en fyret rektor, som vi stadig ikke kender den konkrete årsag til.
Berlingske har de seneste uger dækket de mange sager, der er opstået i forbindelse med Forfatterskolens etablering af whistleblowerordningen og fyringen af rektor Jeppe Brixvold.
I denne artikel kan du læse om de vigtigste punkter i sagen og få svar på, hvad vi ved, og hvad vi stadig mangler svar på.
Dét ved vi
Den 26. oktober 2018 oplyste Forfatterskolen i en pressemeddelelse, at de havde iværksat en whistleblowerordning samt fyret rektor Jeppe Brixvold »for at få få skabt ro og for at arbejde for den rette ånd og kultur,« jævnfør Forfatterskolens egen pressemeddelelse. Det skete på baggrund af et brev, som Forfatterskolens bestyrelsesformand, Bodil Marie Stavning Thomsen, modtog den 17. oktober 2018.
Brevet var afsendt af forfatter Katrine Marie Guldager og underskrevet af i alt 55 forfattere, hvoraf de fleste var uddannet fra Forfatterskolen. I brevet opfordrede forfatterne til, at skolens bestyrelse skulle iværksætte en uvildig undersøgelse af de verserende rygter om sexchikane og upassende opførsel på Forfatterskolen.
Senere kom det frem, at Forfatterskolens bestyrelse ikke udelukkende fyrede Brixvold for at få skabt ro. Han skulle angiveligt have fået »en advarsel for alvorlig overtrædelse af adfærdsreglerne.«
Brixvold forklarede til Berlingske, at den alvorlige overtrædelse handlede om en situation til en fest i 2017.
»Den omhandler ikke chikane eller krænkelser. I det hele taget involverer situationen ikke andre end mig selv,« sagde Jeppe Brixvold.
Forfatterskolen anmodede desuden om 382.875 kroner fra Kulturministeriet for at dække udgifterne til blandt andet whistleblowerordningen, advokatbistand og medietræning til skolens bestyrelsesformand.
Kulturminister Mette Bock (LA) kommenterede desuden sagen, da Berlingske kunne fortælle, at Forfatterskolen muligvis ville bede om op mod 400.000 kroner til en større uvildig undersøgelse. En undersøgelse, der måske ville blive nødvendig som følge af iværksættelsen af whistleblowerundersøgelsen, der kører frem til midt december.
»Forfatterskolen er en selvejende institution, og den kan ikke bare komme og sige, at den gerne vil have 300-400.000 kroner til at lave en ekstern undersøgelse. Man skal i hvert fald ikke forvente, at man får dem,« sagde kulturminister Mette Bock i den forbindelse.
En af de 55 forfattere, der underskrev det omdiskuterede brev, er Merete Pryds Helle, der også søgte rektorjobbet i samme år som Brixvold. Hun fortalte senere til Berlingske, at hun blev sur over, at han blev ansat. Blandt andet fordi »hun havde bedre kompetencer« end ham.
Dét mangler vi svar på
Hvis kulturministeriet afviser Forfatterskolens ansøgning om ekstra økonomisk tilskud, ved vi ikke, hvor pengene så skal komme fra.
»Whistleblowerundersøgelsen er iværksat og har allerede modtaget en del henvendelser, og den vil naturligvis blive færdiggjort. De økonomiske anliggender i projektet er bestyrelsens ansvar, og det diskuterer vi ikke med pressen,« sagde Bodil Marie Stavning Thomsen, bestyrelsesformand for Forfatterskolen, til Berlingske.
Eftersom der er tale om en personalesag, vil bestyrelsen ikke komme nærmere ind på, hvad det er for en »Alvorlig overtrædelse af adfærdsreglerne« Jeppe Brixvold egentlig har begået. Brixvold selv vil ikke komme nærmere ind på det, men har fortalt, at det handler om føromtalte situation til en fest i 2017.
»Den omhandler ikke chikane eller krænkelser. I det hele taget involverer situationen ikke andre end mig selv,« sagde Jeppe Brixvold.
Hvilke indberetninger har Forfatterskolen indtil videre modtaget gennem whistleblowerordningen? Berlingske har forsøgt at få aktindsigt i alle eventuelle klagesager, der vedrører Jeppe Brixvold og alle potentielle klager fra studerende rettet mod undervisere og/eller ledelse, men Forfatterskolen har nægtet at udlevere dokumenterne, selv om de gerne må.
Slutteligt ved vi heller ikke, hvad de »versende rygter« om sexchikane og krænkelser på skolen konkret går ud på. Flere forfattere, som tidligere har gået på skolen, har dog berettet om deres tid i flere medier. For eksempel har forfatter Kristian Ditlev Jensen skrevet dette essay i Weekendavisen, og forfatter Peter Højrup skrev dette indlæg i samme avis som et svar på essayet.