Ny Monet-udstilling vil blive en af efterårets helt store publikumssucceser

Monet var ikke blot en af impressionismens hovedskikkelser. Han revolutionerede også maleriet ved at insistere på at male store serier af det samme motiv. Ordrupgaard folder værket ud i fin udstilling.

Som udstillingen i Ordrupgaards Malerissamling demonstrerer, er Monet først og fremmest landskabsmaler, og markerne blandt hans motiver. Som maleriet »Høstakke. Midt på dagen« fra 1890. Pressefoto Fold sammen
Læs mere

Impressionisterne ville indfange motivet i ét subjektivt, sanset glimt.

Derved brød de radikalt med tidens dominerende historiske og mytologiske maleri, der med motiver fra fortiden søgte at give en idealiseret skildring af den menneskelige stræben. Over for det stod impressionisterne med deres insisteren på det moderne liv og hverdagen - og landskabet malet i det fri.

Bruddet med den akademiske kunst skete officielt med en udstilling i Paris i 1874. Ved den lejlighed viste Claude Monet billedet »Impression. Soleil levant« (»Indtryk. Solopgang«). Titlen gav en kvik journalist ideen til udtrykket Impressionister.

Det var ikke venligt ment. Impressionist-udstillingerne, af hvilke der blev afholdt otte i tiden frem til 1886, var en skandale. Som kan være vanskelig at forstå i dag hvor impressionisternes billeder hører til blandt de mest populære.

Foregriber modernismen

Men var impressionisternes malerier øjebliksbilleder, stod det selvfølgelig også klart, at der - i modsætning til traditionens insisteren på det store idealiserede kunstværk - var mange øjeblikke.

Man kunne male en katedral, en høstak, en bro, en dam osv. i sol og regn og på forskellige tidspunkter af døgnet, for lyset skiftede, og indtrykkene forandrede sig.

Monet (1840-1926) tog om nogen konsekvensen af den erkendelse og maler serier – på op til 42 billeder – af det samme motiv. I nogle af dem lægger Monet til en vis grad op til abstraktionen i det 20. århundredes maleri, hvor motivet er tæt ved at være udvisket til fordel for næsten ren farve og formløshed.

Men nok så vigtigt foregriber han det serielle og installationen, der er to vigtige greb i moderne kunst. Han arbejdede i serier – og han udstillede nogle af sine billeder fra samme serie i sammenhæng, så betragteren kunne se, hvad pointen var. Camille Pissaro, en anden vigtig skikkelse i impressionismen, er på udstillingen på Ordurpgaard citeret for betragtningen om, at billederne fra en bestemt serie – »Katedralen i Rouen« – »vil blive spredt for alle vinde, men de skal egentlig ses som helhed«. Det må Monet også have tænkt. Han daterede billederne, som var de skabt samtidig.

Monet-syndromet

Det konsekvente kuratoriske greb havde været at dele udstillingen i en optakt og så vise én hel serie. 35 forskellige høstakke. Eller 30 udgaver af katedralen i Rouen. Men det er selvfølgelig komplet umuligt at låne sig frem til.

I stedet viser udstillingen Monets vej fra ideen om det serielle til eksempler på forskellige serier med nogle få repræsentanter for hver. På den måde kan det lade sig gøre at give en kronologisk fortælling, som begynder med de første billeder, der antager karakter af serie. De er malet i landsbyen Vétheuil omkring 1880. Dernæst følger vi seriemaleren gennem rejserne til London og Venedig og de mange år i Giverny, hvor han anlægger haver, som han bruger som motiv.

Det er altså et værk, Ordrupgaard udfolder gennem billeder, hvoraf næsten alle er lånt fra udlandet, og det vil tilsammen betyde, at museet faktisk viser en regulær Monet-udstilling, der vil blive en af efterårets store publikumssucceser.

Hvad: Monet – ud af impressionismen.

Hvor: Ordrupgaard, Vilvordevej 110, Charlottenlund.

Hvornår: Tirsdage-søndage 11-18, onsdage tillige til 21. Til 4. december.