Jagten på Monet: »Der har været hundredvis af opture og hundredvis af nedture«

Det har taget Ordrupgaard i Charlottenlund næsten tre år med kontakter til museer verden over at få samle værkerne til den nye udstilling »Monet. Ud af impressionismen«. Ud af hundredvis af op- og nedture er vokset den største Monet-udstilling nogensinde i Norden.

Tilløbet har taget flere år, men nu kan publikum på Ordrupgaard se, hvad museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark (tv.) og museumsinspektør Dorthe Vangsgaard i årevis har arbejdet på at præsentere: De 44 værker på udstillingen »Monet. Ud af impressionismen«. Foto: Nikolai Linares Fold sammen
Læs mere

Det er den største samling af Claude Monets værker, der nogensinde har været udstillet i Norden, når Ordrupgaard onsdag åbner for »Monet. Ud af impressionismen«.

Vejen til at kunne vise den franske malers rejse ud af impressionismen har været lang og krævende for museet nord København – som efter at have sendt 500 låneanmodninger til alverdens museer nu kan præsenterer 44 Monet-værker.

»Der har været hundredvis af opture og hundredvis af nedture,« siger museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark.

»Da vi besluttede os for at lave en udstilling med sådan et omfang, så det først sort ud. Det var frygteligt deprimerende, fordi vi havde svært ved at tro på, at projektet kunne lade sig gøre. Så en dag gik der pludselig hul på bylden, og vi fik lov til at låne vores første værk. Derefter gik det stærkt, og på et tidspunkt havde vi faktisk langt over 50 værker, hvilket er virkelig exceptionelt for en Monet-udstilling,« siger Anne-Birgitte Fonsmark.

Da Berlingske var på besøg tre uger inden udstillingens åbning, var malerierne endnu ikke ankommet til museet i Charlottenlund. Kun bunker af bøger med Claude Monets værker og store plantegninger over museets lokaler vidnede om, hvad udstillingen kommer til at indebære.

En gigant i kunstverdenen

Det har været en meget lang proces at skabe udstillingen for museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark og museumsinspektør Dorthe Vangsgaard.

Monet har gennem sin lange levetid produceret over et par tusind værker, hvor­af mange har været udstillet utallige gange. Derfor er det vigtigt for et museum at finde en original vinkel på den verdensberømte kunstner for at kunne gøre sig forhåbninger om at låne andre museers Monet-værker.

»Monet var bannerfører for impressionisterne og banebrydende for den efterfølgende kunst. Han er virkelig en gigant i kunstverdenen. Alle museer vil lave en Monet-udstilling, fordi man kan se en udvikling i hans kunst, og fordi der er publikum til det,« siger museumsinspektør Dorthe Vangsgaard.

Fordi Monet ikke var hvem som helst, låner verdens museer ikke hans værker ud til hvem som helst. Det er vigtigt for museerne, at deres kronjuveler hænger i fornemt selskab. Derfor har hvert enkelt af de værker, Ordrupgaard har lånt, en sagsmappe, der er næsten lige så stor, som en samlet mappe til en ordinær udstilling ville være.

 

»Man bliver ligesom en lille terier«

Efter at Ordrupgaard sendte mange hundrede låneansøgninger ud, gik forhandlingsarbejdet i gang. Anne-Birgitte Fonsmark og Dorthe Vangsgaard benyttede sig af deres netværk og tog ikke nej til udlån for et nej.

»Man bliver ligesom en lille terrier, der bider dem i benet hele tiden. Det er en del af processen, som man ikke altid er lige stolt af, da det nogen gange nærmer sig det skamløse,« siger Anne-Birgitte Fonsmark.

Det store gennembrud kom, da det lykkedes Ordrupgaard at få lov til at låne et berømt Monet-maleri af en katedral fra Fondation Beyeler i Schweiz. Eller det troede de to kvinder bag udstillingen i hvert fald.

»Der var bingo. Vi kunne næsten ikke få armene ned i flere dage. Vi får lov til at låne det værk, vi vil have mere end noget andet. Maleriet er næsten umuligt at låne, så vi stod i en enestående situation,« siger Anne-Birgitte Fonsmark.

Men kort inden udstillingen var fuldendt, blev udlånet af katedralmaleriet trukket tilbage. Konservatorerne på museet i Schweiz besluttede, at maleriet var for skrøbeligt til at låne ud. De kunne i stedet udlåne et åkandemaleri som erstatning, men da katedralen var udstillingens udgangspunkt, mistede Ordrupgaard deres kerne.

»Der var gode råd dyre. Det var en chokerende nyhed, der trak gulvtæppet væk under os. Men så skulle vi op på hesten igen, og lægge en ny strategi,« siger Anne-Birgitte Fonsmark.

Senere lykkedes det dog Monet-udstillingens to bagkvinder at redde noget af det tabte, da de fik tilladelse til at låne et andet maleri fra katedral-serien. Denne gang fra Musée d’Orsay i Paris.

Claude Monet (1840-1926). Foto: Costa/leemage Fold sammen
Læs mere

Dem med de store muskler

Nu stod Anne-Birgitte Fonsmark og Dorthe Vangsgaard så med et luksusproblem. De havde fået lov at låne flere Monet-værker, end der er plads til i museets lokaler, og skulle nu til at sortere malerier fra. På plantegningerne over udstillingen er der klistret små laminerede billedgengivelser fast på de eksakte steder, værkerne kommer til at hænge.

»I årevis har jeg set malerierne på papir i udstillingskataloger og kunstbøger, så det bliver en ganske overvældende følelse at se værkerne foran mig. Og det er jo sådan, de skal ses. I levende live,« siger Dorthe Vangsgaard.

Udstillingens værker stammer fra 36 forskellige museer verden over, og de fleste har aldrig før været udstillet på dansk jord. Fire af malerierne skal rejse hele vejen fra Australien til Charlottenlund, hvilket ikke er billigt. Når et værk skal transporteres fra et museum til et andet, følger en person forløbet, fra maleriet tages af væggen på sin sædvanlige plads, til det hænger som en del af en ny udstilling. Transport af de 44 værker er derfor museets største udgift, men den er værd at tage med, mener Anne-Birgitte Fonsmark og Dorthe Vangsgaard.

De har begge fået et forhold til alle malerierne, der hver har en unik historie. Dog er de særligt stolte af udstillingens serie af ni malerier med Londonbroerne som motiv, Monet malede omkring århundredeskiftet.

»Jeg kan ikke huske, hvornår man sidst har vist så lang en serie af London-broerne. Det er normalt kun de store museer med store muskler, der kan det,« siger Anne-­Birgitte Fonsmark.

»Vores udstilling viser, at Monet havde udgangspunkt i den impressionisme, han skabte, men også at han rykkede ud af den igen og ind i det 20. århundrede. Den skal vise vores gæster, hvordan han er med til at skabe det moderne, så man ser det fra vores tids synsvinkel,« forklarer hun.

Livet langs Seinen

Udstillingen indledes med en række landskabsbilleder malet langs Seinen, hvor Monet boede og malede hele sit liv. Med korte hurtige penselstrøg og stærke klare farver er malerierne ærkeimpressionistiske, som er Monets udgangspunkt.

Langs Seinen tager udstillingen beskueren med videre til Normandiets kyster i 1880erne, hvor han opholdt sig og malede i længere perioder, og hvor han mere og mere fandt sig selv som landskabsmaler.

»Monet var foregangsmand, inden for det man kalder friluftsmaleriet. Han malede udendørs i alt slags vejr. I stormvejr bandt han staffeliet fast, så det ikke blæste væk. Men i løbet af 1890erne vendte han tilbage til atelieret. Det var her, han færdiggjorde sine berømte serier af høstakke og katedraler. Han gik hvert enkelt maleri efter med sine pensler og redigerede det i forhold til de øvrige i serien,« fortæller Dorthe Vangsgaard.

Publikum kommer derefter ud på en rejse gennem Giverny, hvor Monet blandt andet malede sine ikoniske åkandemalerier, forbi London, hvor en serie af broer blev skabt, og dernæst til Venedig, hvor kunstneren opholdt sig i starten af det nye århundrede og malede ved Canal Grande.

»I løbet af udstillingen kan man se, hvordan Monet rykker sig væk fra den motivfaste kunst og bliver mere og mere abstrakt uden at forlade motivet helt. Trods sin til sidst høje alder blev han ved med at eksperimentere,« siger Dorthe Vangsgaard og fortæller, at det tydeligt kan ses i udstillingens monumentale åkandebilleder, hun mener er fundamentet for den moderne kunst i det 20. århundrede.

De besøgende skal overvældes

Vilhelm Hammershøis malerier er taget ned af væggene på Ordrupgaard og sendt tilbage til deres ejere. Nu er det fortællingen om Claude Monets rejse gennem impressionismen og ud igen, som fylder rummene indtil december.

Museet kan præsentere publikum for en Monet-samling, der normalt kun kan ses i kunstmonopoler som Paris, London og New York – og museumsdirektør Anne-Birgitte Fonsmark har store forhåbninger om publikums modtagelse.

»Beskueren skulle gerne få en følelse af overvældelse, når de ser udstillingen. Det er den følelse, vi selv har haft i årenes løb, når vi har set et maleri af Monet. Folk kender måske bedst Monet for hans åkander, mange har hængende som plakat derhjemme. Så er det en særlig oplevelse at se malerierne i ­virkeligheden.«

»Monet. Ud af impressionismen«, Ordrupgaard, Vilvordevej 110, 2920 Charlottenlund. Åben frem til 4. december. Museet har lukket om mandagen, men ellers kan udstillingen opleves i åbningstiderne 11-18 alle ugens dage undtagen onsdag, hvor museet har åbent til kl. 21.

»Åkandedammen« fra 1899 er et af de 44 Calude Monet-værker, som Ordrupgaard nord for København fra i dag præsenterer på udstillingen »Monet. Ud af impressionismen«. Det tilhører The National Gallery, London, som har udlånt det til Ordrupgaard. Foto: The National Gallery, London Fold sammen
Læs mere