Minister varsler nye reformer: Vi har svigtet kultureliten

Efter 100 dage som kulturminister er Mette Bock klar med en plan for reformer. Hun vil blandt andet rydde op i de »ulogiske« og »historisk betingede« forhold på teater- og museumsområdet.

Mette Bock hjemme i huset i Horsens. Foto: Michael Drost-Hansen Fold sammen
Læs mere

Mette Bock (LA) har ikke tænkt sig at gå over i historien som en kulturminister, der blot administrerede – hun vil lave om på ting.

Efter 100 dage som minister er hun klar med en plan, der varsler reformer og modernisering på ti forskellige områder.

Kulturministerens initiativer peger i forskellige retninger, og på det helt overordnede plan har hun blandt andet et ønske om at give statsstøttede kulturinstitutioner større handlefrihed, prioritere elite og vækstlag samt motivere fonde og civilsamfund til at bidrage med mere.

»Vi har en lang tradition for at bruge den statslige kulturstøtte på en bestemt måde. I en tid, hvor der ikke tilflyder kulturområdet flere penge, skal vi måske til at gøre tingene på en lidt anden måde. Kulturstøtten bliver smurt for tyndt ud i dag. Hvis man forsøger at gøre alle glade hele tiden, risikerer man, at alle i stedet ender med at være lidt utilfredse. Helt overordnet mener jeg, at vi har svigtet eliten og vækstlaget, og de to dele af kulturlivet vil jeg gerne styrke,« siger Mette Bock.

Kulturministeren har valgt at se på hele områder i helikopterperspektiv.

»I politik gør man ofte det, at man siger: Her er et problem, nu løser vi det. Men når man løser problemet, skaber man måske et problem et andet sted, og så kan man ellers hoppe fra sten til sten. Det er mit håb og min ambition, at vi kan skabe bedre og mere varige løsninger, hvis vi ser på tingene i en større sammenhæng,« siger Mette Bock.

Blandt de områder, der vil komme under ministerens og de kulturpolitiske ordføreres lup i den kommende tid, er museerne og scenekunsten.

»På de områder bliver tingene i dag gjort på en ulogisk måde, der er historisk betinget,« siger Mette Bock.

Arbejdet med museumsområdet går i gang i denne måned og omfatter blandt andet de 97 statsanerkendte museer af vidt forskellige karakter og størrelse – fra Arken til Ærø Museum.

»Af historiske årsager bliver de statsanerkendte museer i dag støttet vidt forskelligt. Vi skal se på, om man ikke kan lave nogle mere objektive kriterier for støtte og i samme ombæring frigøre nogle midler, for i dag er det intet råderum til nye initiativer,« siger Mette Bock, der også har et ønske om at afbureaukratisere museumsområdet.

»De statsanerkendte museer er pålagt en masse bundne opgaver og skal leve op til en række forskellige ting. Men er de krav, som vi stiller, lige relevante for alle, eller binder de i virkeligheden for mange ressourcer på en uhensigtsmæssig måde? Er det for eksempel nødvendigt, at alle de statsanerkendte museer er forpligtede til at bidrage med forskning? Og så undrer det mig, at det i dag faktisk ikke er muligt at blive af-statsanerkendt, hvis et museum måtte ønske det. Hvis et museum oplever kravene som en spændetrøje, burde det være muligt at sige nej tak til tilskud og fungere på markedsvilkår,« siger Mette Bock.

Mere frihed på scenen

Scenekunstområdet bliver taget under behandling til efteråret.

»Nu siger jeg noget. Det er kun en tanke, det er slet ikke et forslag, men nogle steder har man jo teatersamarbejder i form af organisatoriske overbygninger. De ressourcer, som man fra statens side sætter af til de overbygninger, kunne man måske skubbe helt ud til teatrene i stedet, og så kunne de frivilligt bruge deres egne ressourcer på at indgå i de samarbejder, som de kan se mening i. Jeg fornemmer, at der findes utrolig mange dygtige mennesker i kultur­institutionerne, som er for bundne, og som kunne få mere ud af ressourcerne, hvis de havde større frihed. Detailstyringen er nok blevet lidt for finmasket, og derfor får vi ikke fuld valuta for pengene længere,« siger Mette Bock.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, hvem der skal have mere, og hvem der skal have mindre.

»Jeg vil nødig være konkret, for jeg ved, at jeg kommer til at lukke diskussionen på forhånd, hvis jeg er for konkret. Mit perspektiv er borgernes perspektiv, ikke institutionerne,« siger Mette Bock og henviser til sine erfaringer på museumsområdet.

»Her har vi i kulturordførerkredsen i årevis været enige om, at det ikke fungerer på en god måde i dag. Men lige så snart vi begynder at diskutere, hvad vi skal ændre, og hvilke konsekvenser det vil have – altså at nogle skal have mindre – så går alt i stå. Den nød skal vi prøve at knække. Hvis man nu lavede nogle lidt mere objektive kriterier for tilskud, og så kunne man måske lave en overgangsperiode, så der er ikke er nogen, der pludselig mister rigtig mange penge. Det er bare en tanke, det er ikke et forslag,« siger Mette Bock.

Fascineret af briterne

Kulturministeren var for nylig i London for at åbne det fælles nordiske kulturfremstød »Nordic Matters«. Her mødte hun blandt andet den britiske kulturminister.

»Det var enormt fascinerede at se, hvordan briterne finansierer kulturlivet. Fonde og private investeringer fylder meget mere, og man ser hele kulturområdet som en vækstsektor, der kan skabe nye arbejdspladser. Med forskellige incitamenter – for eksempel skattemæssige – prøver man at styrke lysten til privat funding. Det synes jeg er en interessant tanke, og jeg har bedt om input til, hvordan vi kunne arbejde med det i Danmark,« siger Mette Bock, som også påpeger, at civilsamfundet har en rolle at spille i kulturlivet.

»Vi har i lang tid diskuteret stat kontra marked, men civilsamfundet har vi mistet blikket for,« siger Mette Bock, der for nylig deltog i lanceringen af website med arkivalier fra Danmarks kolonitid i Vestindien:

»Samtlige arkivalier om de dansk vestindiske øer er blevet digitaliseret. Det er en kæmpe demokratisering, fordi alle borgere nu kan gå ind i de her dokumenter hjemmefra, og projektet er blevet realiseret, fordi Rigsarkivet har bidraget med forskere, A.P. Møller Fonden har støttet økonomisk, og så har borgere på frivillig basis stået for tastearbejdet. Med andre ord: Det offentligt, private og civilsamfundet har sammen løftet opgaven. Det synes jeg simpelthen er så smukt.«